Kostomlægning: sådan lykkes du med at lægge din kost om

Kostomlægning - med eller uden vægttab

Har du også forsøgt at lægge kosten om eller haft de bedste intentioner om at gøre det? Måske oplevede du, at det gik ganske fint i begyndelsen. Men så sneg de gamle vaner sig ind og lagrede sig lige så solidt som de kilo, du lige havde tabt.

Forestil dig en kostomlægning, der ikke kun handler om, hvad du spiser, men hvornår du spiser det, og hvorfor du overhovedet omlægger din kost. Det er nemlig lige dér, du skal sætte ind, når du vil opnå en kostomlægning, der holder på den lange bane.

Når du har læst artiklen, så ved du:

  • hvad en kostomlægning er.
  • hvorfor en kostomlægning er en god idé.
  • hvordan du kommer godt i gang med at lægge din kost om.
  • hvilke udfordringer du kan møde, så du undgår at falde tilbage i de gamle mønstre.
  • hvordan du holder motivationen og gør kostomlægningen til din nye livsstil.

Til sidst får du mine bedste råd, når du vil i gang med en varig og vellykket kostomlægning.

Hvad er kostomlægning?

En kostomlægning handler ikke bare om, hvad du spiser. Det handler også om mængder, sammensætning, og hvornår du spiser det. Og så handler det om, at vi alle sammen er forskellige, og det er vores kroppe også.

Du skal derfor lære din egen krop at kende. Kroppen er nemlig fantastisk til at guide dig, når du lytter til den, så du nemmere lykkes med din omlægning af kosten.

Den type kostomlægning, jeg anbefaler, har nogle grundlæggende principper, som er fælles for alle, og som hjælper dig med at få varig succes med dine nye kostvaner.

Jeg ved, det er en kæmpe øjenåbner, når du pludselig mærker, hvad de forskellige fødevarer gør ved din krop. Det har haft stor betydning for mig: at lære at mærke, hvordan maden faktisk påvirker min krop – både i den gode og den dårlige retning.

Derfor er kostomlægning en god idé

Du kan have mange gode grunde til at kaste dig ud i en omlægning af kosten. For nogle handler det om vægttab. For andre er det ønsket om at slippe af med symptomer eller medicin. Det kan også være en forebyggende indsats for at holde dig rask og rørig på dine ældre dage eller undgå at tage på, når overgangsalderen rammer.

Uanset hvorfor du ønsker at omlægge din kost, så er det en god idé. Det er det, fordi det hjælper dig med at få den krop, det liv og det velvære, du ønsker dig.

Så lad os se på, hvordan du kommer godt fra start.

Sådan kommer du godt i gang med en kostomlægning

Inden du går i gang med at lægge dine kostvaner om, vil jeg gerne spørge dig om noget.

Hvorfor ønsker du egentlig den her kostomlægning?

Som vi var inde på før, er der mange gode grunde til det – men hvorfor lægger du kosten om? Hvad er det, der virkelig betyder noget for dig?

En god og konkret øvelse er at skrive en liste. Notér op til 30 gode grunde til, at lige netop du gerne vil ændre på dine kostvaner, store som små.

Dine grunde kunne være i stil med:

  • at tabe de kilo, der trykker dig.
  • at kunne tage trappen uden at blive forpustet.
  • at få mere energi og overskud
  • at slippe din diabetesmedicin.
  • at komme af med migrænen, som har fulgt dig alt for længe.
  • at kunne tage cyklen på arbejde.
  • at finde mod til at hoppe i bølgen blå i bikini.

Hvad som helst, der er vigtigt for lige netop dig. Alle grunde tæller.

Når du er afklaret med, hvorfor du gerne vil i gang med en kostomlægning, styrker du din bevidsthed om, hvorfor du gør det. Det er afgørende i perioder, hvor det føles svært.

De dage, hvor det føles som at stikke hovedet op over Vesterhavets klitter i vindstød af stormstyrke, finder du listen frem – og holder godt fast i den. Mind dig selv om, hvorfor det var, at du ændrede din kost.

Har det forandret sig? Hvis ikke, så læn dig op ad vinden, indtil den aftager. For det gør den.

Noget af det, der giver dig lyst til at bakke, er mulige bivirkninger de første dage. Lad os tage et kig på dem, så du ved, hvordan du står stærkt, hvis modstanden rammer.

Bivirkninger ved en kostomlægning

Når vi snakker om bivirkninger ved en kostomlægning, så er der både de positive og de negative.

De negative varer heldigvis kun få dage og kan eksempelvis være hovedpine, træthed, diarré eller forstoppelse. Det er alt sammen tegn på, at din krop renser ud og er i gang med at udskille alle de affaldsstoffer, der har ophobet sig i dit system.

Heldigvis ophører de negative følgevirkninger typisk efter to-tre dage. Oplever du kraftigere og længerevarende symptomer, er det et tegn på, at din krop virkelig har brug for omlægningen. Selvom det er drøjt, så husk, det betyder, at du gør det helt rigtige.

Hvis du er bekymret for bivirkninger de første par dage, så sørg for, at der er støtte og opbakning omkring dig. Start op i en periode, hvor du ikke har for travlt med andre ting. Forandring kræver fokus.

Har du et meget stort forbrug af koffein i form af kaffe eller cola (uanset om den er sødet med kunstige sødestoffer eller ej)? Så kan det forlænge perioden og måske vare op til en uge. Det siger lidt om, hvor længe koffeinen og de kunstige sødestoffer er om at forlade dit system. Men giv ikke op. Husk, det kun viser, hvor vigtigt det er for dig og din krop at slippe ud af den afhængighed.

Undgå fristelserne. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg har nogle ting i huset, der frister mig, så kalder de på mig. Derfor har jeg dem normalt ikke – og så savner jeg dem heller ikke. Sørg for at fjerne det, der kalder på dig, så du slet ikke behøver at overveje muligheden.

De positive bivirkninger, eller rettere gevinsterne ved en kostomlægning, holder til gengæld hele livet.

Allerede i løbet af 1-2 uger vil du typisk opleve, at du:

  • får mere energi
  • bliver i bedre humør
  • har færre smerter
  • sover bedre
  • taber dig.

I det hele taget oplever du, at du begynder at få meget mere overskud til livet og til at gøre det, du holder af.

De gevinster, du opnår, forandrer sig så meget, at du slet ikke har lyst til at vende tilbage til dine gamle kostvaner igen. Simpelthen fordi det føles meget bedre med de nye vaner.

Dit liv bliver lettere på så mange niveauer. Udover at tabe dig og få mere energi, ja så ser jeg også, at mange oplever, at gamle symptomer som eksempelvis smerter, dårlig søvn, hedeture, svingende humør og fordøjelsesproblemer bliver reduceret væsentligt eller forsvinder helt, og at de i samråd med deres læge kan reducere eller helt droppe ud af deres medicin, som ellers har været en fast følgesvend i årevis.

Robert slap for eksempel af med sin diabetesmedicin, som han havde fået i 15 år, da han og konen, Randi, lagde kosten om med TFA-metoden. Og så tabte de sig tilsammen 40 kg.

Og Linn på 47 år slap af med migrænen, da hun lagde sin kost om med TFA-metoden. Hun havde haft migræneanfald siden, hun var 16.

Hvorfor er kosten så vigtig?

Hver gang du spiser noget, bliver maden omsat i kroppen. Resultatet viser sig både som fysiske og mentale reaktioner. Ret simpelt sat op er din krop en biokemisk fabrik, hvor det, du putter ind, har betydning for det, der kommer ud i form af din sundhed, energi, dit humør og din vægt. Og ultimativt din livskvalitet, og den takt du ældes i.

Din kost påvirker din biokemi, altså både dit blodsukker, insulinniveau, blodtryk og kolesteroltal. Det har også betydning for graden af inflammation i din krop. Inflammation er dybest set en irritationstilstand i kroppen, der kan komme til udtryk som smerter, hævede led, kløe, vand i kroppen, allergi, fordøjelsesproblemer mv. Derudover har vi hver især vores egen genetiske signatur, som er med til at bestemme, hvordan vores krop reagerer på bl.a. det, vi spiser. 

I sidste ende handler det om livskvalitet. Den mad, du spiser, er med til at bestemme, hvor glad du er, og hvordan du har det.

Så hvad er årsagen til, at en ellers god kostomlægning bliver tabt på gulvet? Den er, at mange ikke ved nok om, hvordan kroppen overhovedet fungerer, og hvilke konsekvenser det, de spiser, har.

En kostomlægning kræver en ny viden og forståelse og ikke mindst en større bevidsthed, end mange forestiller sig, når de går i gang.

Jeg sammenligner det med at tage et kørekort. Man bliver jo heller ikke sendt på gaden i en bil, uden at vide, hvordan man betjener bilen og gebærder sig i trafikken. Det er min erfaring, at for at mestre en kostomlægning, skal der fyldes ny viden på undervejs, uanset om målet er at lægge slankekure bag sig for altid eller få en velfungerende krop og dermed en høj livskvalitet.

Sådan holder du din kostomlægning

Som jeg startede med at sige, så kan de fleste af os vist genkende det her med de gode intentioner og fejlslagne forsøg. Det er vigtigt for mig, at du forstår, det slet ikke er unormalt, at der skal flere forsøg til, før du lykkedes med en reel kostomlægning og ikke bare en tidsbegrænset slankekur. Tværtimod. De fleste af os skal have mere end et forsøg, før vi lykkes med at bryde de gamle vaner.

Husk på, at mange af dine kostvaner har fulgt dig i 20, 30, 40 år, ja måske 50, alt efter hvor du er i livet.

Det, der sker for mange, er, at de bliver grebet af understrømmen, som jeg kalder det. Det gør de, fordi de langsomt, og uden at opdage det, falder tilbage i gamle vaner, når det bliver hverdag, og autopiloten tager over. Du kan sammenligne det med understrømmen i Vesterhavet, som man kan blive taget af, hvis man er uopmærksom eller bliver overmodig et øjeblik.

Men betragt det ikke som et nederlag. Det er en helt naturlig proces. Du skal se det som en rejse, og det er ikke et spørgsmål om, at du kommer til at tage en forkert afkørsel, men derimod om, hvornår du kommer tilbage på sporet igen. Derfor er det vigtigt at være ved fuld bevidsthed, så du lærer af de udflugter, du kommer til at tage undervejs – tilsigtet eller utilsigtet.

Du skal aldrig give op, heller ikke når du falder tilbage i gamle mønstre. Det er en del af den rejse, du er på og den giver dig mulighed for at blive klogere på dig selv. Se på dig selv med kærlige øjne, nyd rejsen, og lad dig inspirere af andre.

En anden stor hjælp er at have nogen at støtte sig op ad, når du lægger din kost om. Så har du nemlig nogen, der kan inspirere dig og give dig det, du mangler, når automatpiloten truer med at tage over, eller det bare føles lidt svært.

Som på alle rejser er der både dale og toppe, og som med alle eventyr kan det være dejligt at have nogen at dele både de gode og de svære dage med.

Måske tager I en fælles beslutning derhjemme, men det kan også være i et fællesskab, som det Amazingerne har på Facebook, hvor de deler alt fra opskrifter til gode tips og fejrer hinandens sejre, samtidig med at de får udbygget deres viden, der hjælper med at øge forståelsen af, hvad der sker i kroppen. Og med en større forståelse, så øges typisk også motivationen til at holde fast i de nye kostvaner.

Luuna Sommers bedste råd til en kostomlægning

Mit råd er at omlægge din kost fra dellemad til cellemadCellemad er den type kost, jeg anbefaler, fordi den fremmer fedtforbrændingen og reducerer inflammation i kroppen. I de seneste 50 år er mange blevet fedtforskrækkede, og det har blandt andet resulteret i, at der har sneget sig mange tomme kalorier ind i de flestes kost i form af kulhydrater fra stivelse i brød og pasta, slik, kager og sodavand, lightprodukter og dårlige fedtstoffer i færdiglavet mad.

Det er det, jeg kalder dellemad, og det siger vist næsten sig selv, hvor de havner henne.

Mine bedste råd til at lave en kostomlægning fra dellemad til cellemad får du her:

Cellemad er fyldt med livsvigtige næringsstoffer og byggeklodser. Der er ingen tomme kalorier. Drik rigeligt med vand, og vælg sunde fedtstoffer med måde.

Egenomsorg: Tag selvkærlige valg, hvor du lader kroppen guide dig.

Livskvalitet: Beslut dig for en ny livsstil, der gør dig lettere, og som samtidig giver dig meget mere energi og glæde. Overvej alle de fordele, den nye livsstil vil give dig.

Let, lækker og enkel mad: Med god planlægning bruger du mindre tid i køkkenet.

Effektivt vægttab

  • Spis kød, fisk og skaldyr samt æg som tilbehør til salatblade, kål og andre grøntsager.
  • Spirer og skud er et alternativ til animalsk protein.
  • Begræns mængden af tilberedte grøntsager.
  • Undgå sukker, kager, slik eller is. Hvis du spiser det en sjælden gang, så nyd bare en bid eller to.
  • Undgå stivelse som brød, kartofler, korn, ris, boghvede og quinoa. Gør du det en sjælden gang, så mærk, hvordan kroppen reagerer.
  • Spis i 8 timer, og fast i 16 timer, så din krop får ro til at reparere og regenerere.

Mindful spisning

  • Anret maden smukt. Der skal være noget både for ganen og synet.
  • Anret maden på tallerkener i køkkenet, og spis kun 1 portion.
  • Spis med nærvær. Når du spiser, så sæt dig ned, fokusér på maden, og nyd den uden forstyrrelser.
  • Spis, indtil du er mæt og ikke mere, uanset om der er mere på tallerkenen.

Almindelige råvarer, der er til at få fat i, og som kan laves til hele familien.

Det skal smage lige så godt, som slank føles!

Lad det være slut med ubarmhjertige sultekure, straf og dårlig samvittighed. Fyld dit liv med livsglæde, energi og omsorg for dig selv – og mad, der nærer dine celler.

Kostomlægning og opskrifter

Savner du inspiration, eller tænker du, at sund mad er speciel eller kedelig? Så kan du i bogen, Vejen til et let liv, finde opskrifter og endnu flere tips til en kostomlægning, som både er lækker og skaber resultater, du kan mærke.

Her forærer jeg dig to af de velsmagende opskrifter fra bogen, så du kan få en forsmag på, hvordan en kostomlægning til cellemad smager og ser ud. 

Det er aldrig for sent at lægge din kost om. Det er disse 4 modne og seje kvinder et levende eksempel på:

Hjælp til kostomlægning

Ønsker du også at komme i gang med en kostomlægning og slippe de genstridige kilo? Så fortæller jeg, hvad der spænder ben for vægttabet, og hvorfor mange kvinder, når de nærmer sig overgangsalderen, får tønde- eller æblefacon, i mit onlineforedrag.

Tilmeld dig onlineforedraget her.

Det varer en time og er en god kickstarter for dig, der gerne vil forstå, hvordan du lykkes med din kostomlægning, så du kan blive slank, sund, glad og smækfuld af energi – men mangler en håndsrækning.

Det er muligt at få varig succes med en kostomlægning – også for dig.

Det lover jeg dig.

GAVE TIL DIG:
Hør onlineforedraget om, hvordan du  bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Én gang for alle.

På bare 60 minutter lærer du, hvordan du slipper for slankekure, der gør dig træt, sur og sulten – og hvordan du endelig bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Det koster dig ikke en krone.