Kolesterol og vægttab: Er det sværere at tabe sig, når man har forhøjet kolesterol?

Hvis du er i overgangsalderen er der øget risiko for at blive overvægtig. Men er der overhovedet en sammenhæng mellem forhøjet kolesterol og vægttab – og kan man sige noget om, at det gør det sværere at tabe sig?

Det er det, jeg kommer ind på i denne artikel. For forskning viser, at kvinder i overgangsalderen er 3 gange mere tilbøjelige til at udvikle fedme og abnormaliteter i det metaboliske system. Det inkluderer bl.a. for højt blodtryk, blodsukker, kolesterol og triglycerider og medfører en øget risiko for kredsløbsproblemer, slagtilfælde og diabetes. 

I artiklen vil jeg fortælle dig …

• hvad kolesterol er, og hvad det egentlig betyder, når dit kolesterol er for højt.
• hvad sammenhængen mellem kolesterol og vægttab er.
• hvorfor vi bør tage vores syn på fedtindtagets betydning for vores kolesteroltal op til revision.
• hvorfor medicin ikke nødvendigvis er den eneste løsning, der findes til at nedbringe et for højt kolesterol.
• hvorfor jeg selv valgte at nedbringe mængden af kulhydrater – og ikke fedt – for både at tabe mig og forbedre min kolesterolprofil. Og hvordan du kan gøre det samme.

Lidt om totalkolesterol samt forskellen på det gode og det dårlige kolesterol

Totalkolesterol bliver målt i en blodprøve. Dit totalkolesterol er dit gode (også kaldet HDL) og dit dårlige kolesterol (også kaldet LDL) sammenlagt. Det dårlige kolesterol (LDL) er den type kolesterol, som potentielt set kan blive farligt for dig, fordi det lagrer sig i blodkarrene. Det betyder, at de kan blive forsnævrede, og dermed lukke blodårerne til. Det er især en risiko, hvis du generelt har inflammation i kroppen. Det gode kolesterol (HDL) er derimod med til at reducere åreforkalkning, da det hjælper med at transportere det dårlige kolesterol (LDL) væk fra blodet. 

I forbindelse med kolesterol er det også væsentligt at tale om triglycerider. Triglycerider er fedtstoffer, som også bliver transporteret rundt i blodet. Og hvis triglyceriderne er forhøjet, indikerer det et forhøjet niveau af VLDL (meget små LDL-molekyler), som er en anden type dårligt kolesterol. Ligesom LDL aflejrer VLDL sig også i blodkarrene. Faktisk er VLDL endnu farligere end LDL, fordi partiklerne er mindre og derfor kan pakke tættere i blodkarrene. 

Tilstanden kan i sidste ende resultere i, at man har højere risiko for at få hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde. Specielt hvis man samtidigt har inflammation i kroppen. Det skal altså tages meget alvorligt.

Hvis dit kolesterol er for højt, er det ikke en sygdom i sig selv. Men følgerne kan være meget alvorlige. Et for højt kolesterol kan nemlig betyde åreforkalkning, hvilket i sidste ende kan medføre blodpropper. For højt kolesterol kan skyldes en blanding af usund levevis og genetisk disponering. Men også andre underliggende sygdomme kan ligge bag tilstanden. Og når man skal vurdere, om kolesteroltallet er farligt, er det også vigtig at se på forholdet mellem HDL og LDL. Jo lavere HDL (det gode kolesterol), jo værre er det med et højere LDL (det dårlige kolesterol). Man bør også vurdere graden af inflammation i kroppen, når man skal vurdere ens risiko for at udvikle livsstilssygdomme.

Jeg siger det ikke for at skræmme dig, men for at give dig den rette information så du kan handle. For du kan handle. Og gøre noget godt for dig selv ved at omlægge din kost, hvis dit kolesterol er for højt. Det vender jeg tilbage til.

Hvordan hænger kolesterol og vægttab sammen?

Forskningen viser altså, at kvinder i overgangsalderen er 3 gange mere tilbøjelige til at udvikle fedme og abnormaliteter i det metaboliske system. Det viser sig bl.a. som for højt blodtryk, forhøjet blodsukker, forhøjet niveau af kolesterol og triglycerider og medfører forøget risiko for livsstilssygdomme, som kredsløbsproblemer, slagtilfælde og diabetes. Det skyldes de fysiologiske ændringer, der sker i kvindekroppen i den fase af livet.

Så hvis du er i overgangsalderen har du altså ikke alene en øget risiko for at blive overvægtig, men også en øget risiko for at få en af de velkendte livsstilssygdomme, som jeg nævnte ovenfor.

Det er ikke kolesterolniveauet, der i sig selv gør, at man har svært ved at tabe sig (eller tager på). Forklaringen skal findes i den underliggende årsag til begge dele – nemlig et forhøjet insulinniveau (hyperinsulenimia), som har betydning for, hvor let du har ved at tabe dig og produktionen af kolesterol.

Derfor er et for højt insulinniveau (hyperinsulenimia) faktisk interessant på flere måder i forhold til både vægttab og kolesterol.

Det forhøjede insulinniveau efter et måltid med for mange kulhydrater (uanset type) kan lede til et forhøjet kolesteroltal, fordi insulinen aktiverer et vigtigt enzym, der er involveret i kolesterolproduktionen. Så når insulinniveauet stiger, vil kroppen begynde at producere mere kolesterol. Og tilsvarende vil et forhøjet insulinniveau efter et måltid resultere i at låsen til fedtcellerne smækker i, så du ikke kan forbrænde dit eget fedt selvom du skærer ned på kalorierne, så derfor taber du dig ikke nødvendigvis på en traditionel slankekur. På den måde er der en indirekte sammenhæng mellem et forhøjet kolesterol og problemer med at tabe sig. Jeg har forklaret mere om insulinens rolle i vægttabet  i en tidligere artikel.

Så det er ikke et forhøjet kolesteroltal i sig selv, der har indflydelse på, om du taber dig eller ej.

Hos hovedparten af dem, jeg har mødt, forbedres kolesteroltallene med en kulhydratfattig kost. Og det gør de fordi en kulhydratfattig kost vil reducere blodsukkeret og dermed insulinniveauet og derfor vil det enzym, der aktiveres af insulinen blive aktiveret i mindre omfang. Og i sidste ende vil det altså betyde en reduktion af din kolesterolproduktion.

Der er dog en gruppe, mig selv inklusive, hvor kolesterolet ikke falder af den grund, men det er min erfaring at kolesterolprofilen forbedres (forholdet mellem HDL og LDL) ved at sænke kulhydratindtaget væsentligt hos langt de fleste.

Så for at den sidstnævnte gruppe ikke alene skal kunne tabe sig ved at reducere kulhydratindtaget men også forbedre deres kolesterolprofil, ser det ud til, at det er vigtigt at reducere indtaget af mættet fedt og øge det umættede fedt. Og motion kan også være vigtigt for den gruppe for at sænke LDL det dårlig kolesteroltal og dermed totalkolesteroltallet.

Det viser altså, at der er individuelle forskelle. Derfor er det vigtigt at klæde sig selv på med mere viden inden for dette felt for at finde en løsning, der passer lige netop til dig, hvis du er interesseret i at undersøge, om der er en medicinfri løsning for dig.

Vores syn på kolesterol og fedtindtag bør ændres

Det er svært at punktere en forestilling, som har været den herskende i mange år. Især fordi der stadig er stor uenighed om dette emne. Men nu giver jeg det et forsøg alligevel. 

For i mange år har vores fedtindtag gennem kosten fået skylden for forhøjet kolesterol. Faktum er bare, at det ikke bakkes op af forskningen. Vores krop er nemlig meget intelligent. Under optimale forhold har fedtindholdet i din kost meget lille betydning for dit kolesteroltal. Din krop kan nemlig godt selv finde ud af at regulere kolesterolproduktionen, hvis der er behov for det. Det sker alt sammen i leveren, hvor cirka 85 % af vores kolesterol produceres. Så spiser du et måltid med meget kolesterol, vil kroppen normalt producere mindre kolesterol – og omvendt. Men den mekanisme kan forstyrres, specielt hvis leveren er overbelastet.

Medicin behøver måske ikke være den eneste udvej, hvis du har forhøjet kolesterol.

Grunden, til at jeg tager emnet op her, er, at jeg har mødt alt for mange, hvor medicin er den eneste løsning, de er blevet præsenteret for, når kolesterolet er for højt. Sådan behøver det ikke være. Inden man griber til medicinen er mit forslag, at man gør et forsøg på at forbedre kolesterolprofilen ved en kostomlægning. Det har jeg set virke for så mange af dem jeg møder på mine forløb. Og så giver en kost- og livsstilsomlægning så mange andre fordele. 

Så i stedet for altid at vælge medicinen først, bør vi i min optik starte med at se på, hvordan man kan nedbringe kolesterolniveauet og forebygge at det bliver for højt ved en kostomlægning. Det vil normalt også forbedre forholdet mellem LDL (det dårlige kolesterol) og HDL (det gode kolesterol) samt reducere triglyceriderne og inflammationsniveauet i kroppen på én og samme tid, fordi den underliggende årsag til problemet adresseres.

Det er ikke fedtet, der er synderen. Men mængden og typen af kulhydrater i din kost

Som jeg nævnte i starten, mener jeg, at vi skal væk fra forståelsen af, at det er fedtet, der er synderen. Det er den generelle opfattelse, at fedt i maden er synderen og den primære årsag til overvægt og for højt kolesterol. Det har været tilgangen til slankekure de seneste 50 år, og der har aldrig været så mange overvægtige mennesker i den vestlige verden som nu, så jeg synes, det er tydeligt, at man må gå andre veje.

Derfor vil jeg gerne foreslå at vi retter fokus mod mængden og typen af kulhydrater i kosten i stedet for ensidigt at undgå fedtet.  Jeg har set, hvordan de kostprincipper, jeg anbefaler, med få kulhydrater og et moderat indtag af de sunde fedtstoffer, hvor der tages højde for individuelle forskelle, både har en positiv effekt på kolesteroltallet og på inflammationen i kroppen, som er en af de underliggende årsager til at kredsløbsproblemer kan opstå.

Et konstant forhøjet insulinniveau kan lede til til insulinresistens og forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Grunden til at jeg på min egen rejse vendte blikket mod kulhydraterne i stedet for fedtet, var, at jeg opdagede, at hyperinsulenimia (for højt insulinniveau) var årsagen til, at jeg ikke kunne tabe mig, fordi det blokerede for min fedtforbrænding. Et konstant forhøjet insulinniveau kan lede til insulinresistens og forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Hvis blodsukkeret og insulinniveauet er kronisk for højt, vil det nemlig udløse oxidativt stress – og det kan forårsage en inflammatorisk reaktion, som igen kan betyde celleskader og ændringer i den måde, vores krop reagerer overfor fedtstoffer. Det kan i sidste ende føre til åreforkalkning. 

Jeg oplevede personligt, at mit kolesteroltal begyndte at stige fra midt i 40’erne, og mit ellers gode HDL-niveau begyndte at falde. Begge dele var noget, der trak i den forkerte retning. Ved at reducere kulhydratindtaget har jeg oplevet, at det gode kolesterol igen er blevet højt, så kolesterolprofilen blev forbedret, men LDL faldt ikke på trods af kostomlægningen i mit tilfælde. For mig og andre med samme udfordringer er reduktion af indtaget af de mættede fedtstoffer og erstatte dem med umættet fedt kombineret med styrketræning vigtigt, som jeg skrev tidligere.

For størstedelen af dem, jeg møder med for højt kolesterol og triglyceridtal, ser jeg en forbedring i tallene med en kostomlægning alene (det betyder, de får lavere LDL, højere HDL og lavere triglycerider).

Ligesom inden for andre fagområder er udviklingen inden for dette felt virkelig interessant at holde øje med.  Også fordi der er individuelle forskelle. Forskningen er nemlig i skrivende stund langt fra enslydende. Derfor skal vi også hele tiden være kritiske og åbne over for ny viden. Så vi sammen kan finde den helt rigtige vej til at blive de bedste og sundeste udgaver af os selv.