Immunforsvar og overvægt: Derfor har du (måske) øget risiko for et dårligere helbred

Immunforsvar og overvægt

Har du nogensinde spurgt dig selv: ”Hvorfor lader det til, at jeg har svækket immunforsvar og et dårligere helbred, når jeg er overvægtig?”

Så kommer jeg med et forsøg på et svar i dag.

Det har nemlig længe været kendt, at for mange kilo er forbundet med flere sygdomme og et dårligere helbred.

”Overvægtige får lettere infektioner end normalvægtige. Især svært overvægtige døjer oftere med et svækket immunforsvar,” som ledende overlæge Bjarne Kuno Møller fra Aarhus Universitetshospital udtaler.

Men lad os lige starte med at sætte nogle flere ord på, hvad det egentlig betyder at have et godt eller et dårligt helbred.

Når immunforsvaret er velfungerende (og når det ikke er det)

Et velfungerende immunforsvar handler om meget mere end beskyttelse mod hoste, snot og snue. Immunforsvaret beskytter dig også mod inflammatoriske og autoimmune sygdomme, der kan ramme din krop på mange måder, fx tarmsystemet, led og muskler, skjoldbruskkirtlen samt visse former for kræft.

Når immunforsvaret virker, som det skal, bemærker vi det ikke, fordi vi oplever at have et godt helbred og at være raske.

Omvendt kan et svækket immunforsvar betyde, at vi lettere får infektioner. Eller hvis immunforsvaret overreagerer, kan vi få autoimmune sygdomme, hvor cellerne i immunsystemet begynder at bekæmpe ellers raske celler.

Der er en generel tendens til, at overvægtige døjer med et svækket immunforsvar. Men eksperterne har svært ved at svare på, hvorfor det er sådan. Så med hjælp fra den nyeste forskning sporer vi os ind på en forklaring i dag.

Lad os lige kort opsummere, hvad der sker med kroppens immunforsvar, hvis du døjer med for mange kilo.

Hvordan påvirker overvægt dit immunforsvar?

Vi tager den lige helt kort (og meget forsimplet):

Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem, der beskytter os mod fx virus og bakterier. Immunforsvaret bliver overordnet inddelt i to: det medfødte immunforsvar og det adaptive immunforsvar. Det adaptive immunforsvar kan tilpasse sig og har en hukommelse forstået på den måde, at den kan lære at genkende og danne antistoffer mod fremmede mikroorganismer.

Ved overvægt bliver immunforsvaret svækket på følgende måde: Fedtceller producerer en helt masse stoffer, som bl.a. fremmer inflammation i kroppen. Den konstante inflammation, som mange overvægtige kæmper med, udmatter immunforsvaret. Det gør, at man bliver mindre modstandsdygtig over for fx virus og bakterier.

Lad mig give dig et eksempel:

En af mine kunder, Aase på 67 år, havde haft voldsomme smerter og diarré siden sommeren 2018. Hun havde meget forhøjet bakterietal og inflammatorisk markør (CRP). Lægerne mente, det kunne være Colitis ulcerosa (kronisk betændelse i tyktarmen) eller Crohns sygdom (kronisk betændelsestilstand i mave-tarmkanalen). Aase havde selv prøvet at leve efter en antiinflammatorisk kostplan, men det hjalp ikke mod hendes smerter. Aase startede på mit forløb 1. juli 2021 og har nu ingen diarré og smerter – og blodprøver er normale.

Den kroniske ’low grade inflammation’, som det bliver kaldt, er overordnet med til at forårsage ubalance i biokemien. Det betyder fx forhøjet blodsukker og insulinresistens, som jeg har forklaret i dybden her.

Men det medfører også såkaldt leptin-resistens, som jeg forklarer nærmere om lidt.

Det, du skal tage med dig foreløbig, er, at denne ubalance i biokemien forårsager svækkelse af både det medfødte og adaptive immunforsvar.

Leptin-resistens og dens betydning for immunforsvaret ved overvægt

Det er ikke kun blodsukkeret og insulinbalancen, der bliver påvirket negativt ved overvægt og dermed ’low grade inflammation’. Det gør hormonet leptin også. Leptin er med til at regulere appetit og forbrænding.

Nyere forskning viser nemlig, at mange overvægtige har leptin-resistens. Det vil sige, at det bliver sværere at regulere appetitten, og man forbrænder mindre, selvom man har brug for at forbrænde mere.

Det betyder, at man har sværere ved at mærke, når man er mæt, og hvis man så samtidig har uhensigtsmæssige madvaner, bliver det til en ond spiral.

Leptin-resistensen betyder to ting:

1) Det bliver sværere – eller føles helt umuligt – at tabe sig

2) Det påvirker immunforsvaret negativt – så du oplever, at du har et dårligere helbred.

Foredrag til dig for 0,- kr:
Hvorfor virker slankekurene ikke?

I årevis hoppede jeg fra slankekur til slankekur, men kiloene røg altid på igen. Og jo ældre jeg blev, des sværere blev det at tabe mig. I dag ved jeg, hvorfor det er sådan, og den viden deler jeg med dig i onlineforedraget. At tabe sig skal ikke være en kamp. Jeg vil vise dig, at det ER muligt at tabe dig – også selvom du har prøvet 77 andre kure. Det er endda muligt at tabe dig og have det helt fantastisk undervejs. 

Hvad kan du gøre for at genskabe balancen i biokemien og styrke immunforsvaret?

Det er specielt det viscerale fedt, også kaldet ’det farlige fedt’ omkring mave og organer, der skaber ballade for os på grund af aktiviteten i disse fedtceller. Derfor er det vigtigt at reducere det viscerale fedt for at bryde den negative cyklus.

Mit råd er at omlægge din kost fra dellemad til cellemad. Cellemad er den type kost, jeg anbefaler, fordi den fremmer fedtforbrændingen og reducerer inflammation i kroppen. Den inflammation, som også hæmmer immunforsvaret.

I de seneste 50 år er mange blevet fedtforskrækkede, og det har blandt andet resulteret i, at der har sneget sig mange tomme kalorier ind i de flestes kost i form af kulhydrater fra stivelse i brød og pasta, slik, kager og sodavand, lightprodukter og dårlige fedtstoffer i færdiglavet mad. Det er det, jeg kalder dellemad, og det har ikke kun betydning for vægten – det har også betydning for din biokemi og dermed dit immunforsvar.

Mange af mine kunder oplever ikke blot, at de taber sig. De oplever simpelthen også, at de:

  • har færre symptomer end tidligere
  • føler sig sundere
  • får et generelt bedre helbred.

Det sker netop, fordi overvægt og immunforsvar hænger så stærkt sammen.

Det skete fx for Aase, som du allerede har mødt. Det skete også for Ane, Anette, Britt og Elin, som jeg vil præsentere dig for nu:

1) Her er Ane Sørensen:

 ”Jeg har erfaret, at mit vægttab siden april 2021 (23 kilo) har stabiliseret og normaliseret min skjoldbruskkirtel. Den havde drillet mig i ca. to år. Det var ikke sådan, at det var nødvendigt med medicin, men jeg havde af og til symptomer og ubehag. Det er helt væk nu, og lægen er super tilfreds med mine tal, der står helt skarpt.”

2) En autoimmun stofskiftesygdom havde hidtil gjort det umuligt for 59-årige Annette Tinning at tabe sig, men hun tabte 7 kilo på 40 dage (9 kilo i alt).

Her startede Annette:

“Jeg lider af Hashimotos sygdom, som er en stofskiftesygdom. Min læge sagde, at jeg på grund af sygdommen godt kunne opgive at blive slank. Men jeg havde det dårligt med min krop. Gennem 15 år gjorde jeg ALT for at tabe mig. Jeg satte mig ind i kost og ernæring, spiste sundt og prøvede utallige slankekure. Jeg tabte som regel 1-2 kilo. Så gik det i stå. Da jeg så Luunas tilbud tænkte jeg: “Så prøver vi også det”.“

Og her er Annettes resultater (udover vægttabet):

”Det lyder utroligt, men jeg mærker overhovedet ikke min sygdom mere. Jeg sover bedre, har meget mere energi og føler mig mere klar i hovedet. Jeg har det så godt med den her livsstil, at jeg fortsætter. Jeg skal bare ikke tage de kilo på igen.”

3) Britt Storm Andersen fortalte mig dette i en e-mail forleden:

”Jeg havde ikke mange sygedage, før jeg begyndte på dit forløb, men var der nogen i nærheden, der var forkølede, kunne jeg være 100 % sikker på, at jeg også blev det. Jeg har den sidste måneds tid været omgivet af folk, der har været forkølede, og der er intet, der har bidt på mig. Jeg havde også få dage med migræne inden forløbet, dem har jeg heller ikke mere. Jeg havde inden dit forløb et rimeligt stort forbrug af panodil i forbindelse med ømme led. Jeg har ikke spist en eneste, siden jeg startede.”

4) Og endelig skal du møde Elin på 65 år:

Elin har haft børneleddegigt og døjede med slidgigt i knæet. For et år siden var det et mareridt for hende at gå mere end 7 km.

Siden november 2020 har Elin tabt 15 kilo. Hun går nu nemt og uden smerter 15 km med sin hund og nyder det. Som Elin siger: ”Jeg er lettere i kroppen og lettere i låget og føler mig så taknemmelig hver dag.”

Og netop et godt humør og følelsen af taknemmelighed er faktisk også en vigtig faktor, der spiller en rolle for immunforsvaret. Men den dykker vi ned i en anden dag

Sådan kan du blive klogere på din biokemis betydning for et styrket immunforsvar

Nu, hvor du har læst dette blogindlæg, har du fået en bedre forståelse for:

  • Hvordan overvægt og immunforsvaret hænger sammen
  • Hvordan overvægt skaber ubalance i biokemien med fx insulinresistens og leptinresistens.
  • Hvordan denne ubalance i biokemien ikke kun har betydning for vægten – men også for immunforsvaret og dit helbred generelt.

Nu vil jeg anbefale dig at gøre 3 ting: