Annette Tinning
59 år, har haft Hashimoto (stofskiftesygdom) i 15 år. Vægttab: 7 kilo på 40 dage. Samlet 9 kilo og vægten er stabil her halvandet år senere.
“Jeg er positivt overrasket!”
En stofskiftesygdom gjorde det umuligt at komme ned i vægt for Annette Tinning. Derfor forventede hun egentlig ikke at tabe sig på forløbet “40 dage”.
Hvorfor valgte du at deltage på forløbet?
“Jeg lider af Hashimotos sygdom, som er en stofskiftesygdom. Min læge sagde, at jeg på grund af sygdommen godt kunne opgive at blive slank. Men jeg havde det dårligt med min krop. Gennem 15 år gjorde jeg ALT for at tabe mig. Jeg satte mig ind i kost og ernæring, spiste sundt og prøvede utallige slankekure. Jeg tabte som regel 1-2 kilo. Så gik det i stå. Da jeg så Luunas tilbud tænkte jeg: “Så prøver vi også det”.“
Er dine forventninger til forløbet opfyldt?
”Med min historie troede jeg dybest set ikke på, at jeg ville tabe mig. Men jeg blev positivt overrasket. – Virkelig! I løbet af de første to dage tabte jeg et kilo. Så røg der et kilo mere. Sådan fortsatte det bare, og det gav blod på tanden. Indimellem stod vægten stille nogle dage, men jeg hang i, og vægttabet kom igen. Som Luuna lover i beskrivelsen af forløbet, tabte jeg mig 7 kilo på 40 dage.”
Er det svært at gennemføre kuren?
“Overhovedet ikke. Det er overraskende nemt, og jeg føler hverken afsavn eller sult, når jeg spiser sådan, som man skal for at følge programmet. Der har også været plads til et enkelt glas vin og et stykke chokolade – man skal bare tilbage på sporet igen med det samme. Under forløbet prøvede jeg at spise en halv pizza. Næste morgen vejede jeg et kilo mere, havde det skidt og var meget sulten. Det havde jeg ikke lyst til igen.”
Oplever du andre forandringer ud over vægttabet?
”Det lyder utroligt, men jeg mærker overhovedet ikke min sygdom mere. Jeg sover bedre, har meget mere energi og føler mig mere klar i hovedet. Jeg har det så godt med den her livsstil, at jeg fortsætter. – Jeg skal bare ikke tage de der 8 kilo på igen.”
Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.
Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.