Cellemad betyder alt for både din vægt, velvære og livsenergi
Cellemad betyder alt
Hvis du interesserer dig for sund livsstil og vægttab, er cellemad grundlaget for, at du kan nå derhen, hvor du gerne vil være både med vægten og din livskvalitet. Cellemaden kan gøre forskellen på, om du bliver indhentet af livsstilssygdomme og for mange kilo. Den har også indflydelse på din energi og dit psykiske velvære – og så er det ovenikøbet utrolig nemt at prioritere cellemaden frem for dellemaden. Med ganske få ændringer kan du lave nøjagtig lige så lækker mad, som du plejer.
Men hvad er cellemad så egentlig?
Helt kort fortalt bestemmer cellemaden, hvor godt du har det både fysisk og mentalt. Cellerne er kroppens byggeklodser, og får de ikke den mad og pleje, der vedligeholder alle deres vigtige funktioner, skaber det langsomt udfald i systemet. Kiloene kommer krybende, blodsukkeret og blodtrykket stiger, kolesteroltallet bliver for højt, livsenergien forsvinder, og humøret daler. Derfor er det så utrolig vigtigt, at du er bevidst om, hvad du putter i munden, så både du og dine celler stortrives.
Pomfritter, kager og cola kan give et øjebliks nydelse, men de fleste af os ved godt, at den slags i for store mængder ikke gør noget godt for kroppen. Hvad de færreste af os tænker over er, at det, vi putter i munden, ikke blot skal stille en sult eller dæmpe en følelse, men give liv og næring til kroppens celler. De er ganske enkelt fundamentet for, hvor godt du har det.
Tænk på dine celler som et lille frø, du har plantet i god, næringsrig jord, som du omhyggeligt vander, nusser om og giver de bedste muligheder for at gro og blomstre. Overfør det billede på dine egne celler, og investér samme kærlighed og nænsomhed i at give dem de bedste betingelser for at opretholde basale og livsvigtige funktioner – og give dig en god og sund livsstil.
2 Myter om cellemad og dellemad
Der findes to sejlivede myter om dellemad og cellemad, som desværre blokerer for vægttabet hos rigtig mange mennesker, uden at de ved det.
De to myter vil jeg gerne dele med dig for at aflive dem.
Den første myte
Den første myte handler om dellemad, og den er vigtig. Mange tror desværre, at dellemad begrænser sig til slik, søde sager, chips, sodavand, alkohol – den slags fødevarer, som vi alle sammen godt ved, er usunde og ikke indeholder andet end tomme kulhydrater.
Der er mange af de madvarer, som vi normalt betegner som ’sund’ mad, der kan være med til at blokere for dit vægttab. De har nemlig et højt indhold af nettokulhydrater. Og dermed kan de være med til at sende dit blodsukker i vejret. Det aktiverer din insulinproduktion, og med tiden skaber det ubalance i din biokemi.
Nettokulhydrater er mængden af kulhydrater, der er tilbage, efter at de gode fibre er trukket ud af regnestykket. Du vil blive overrasket over, hvor meget af den mad, du spiser, som rent faktisk indeholder en meget stor mængde nettokulhydrater og derfor er med til at blokere for dit vægttab.
Den anden myte
Den anden myte er, at cellemad er kedelig og besværlig mad. Det kunne ikke være mere forkert! Cellemad er både festlig, farverig og smagfuld, og så er den nem at lave, når bare man ved, hvad den består af. Mange af dem, der har fulgt mine forløb, er blevet overrasket over, hvor lækker maden er. Flere af dem kunne ikke drømme om at vende tilbage til dellemaden og de gamle spisevaner – og det gælder altså også mændene, skulle jeg hilse at sige.
Luuna Sommers cellemad
Alt det, du putter i munden, er brændstof for kroppen. Men ligesom en dårlig optænding i brændeovnen kan sode hele huset til, kan det, du spiser, skabe store problemer i dit system. Med cellemaden bygger du op og får god energi, i modsætning til når du bruger din krop som skraldespand. Med usunde fedtstoffer og tomme kalorier fra slik, kager og alkohol stresser du kroppen. I stedet for at trives og levere overskud kommer cellerne på overarbejde med oprydning og udmattelse til følge. Livsstilssygdomme dukker op, og kiloene sætter sig fast på sidebenene.
Cellemad er en af nøglerne til varigt vægttab, og mit forløb er tilrettelagt ud fra de principper, man kender fra keto, en kost med lavt kulhydratindtag. Her kommer kroppen i fedtforbrænding, hvilket selvfølgelig er vigtigt, hvis du ønsker at tabe dig. Jeg har dog udviklet min egen metode, TFA-metoden, som tager hensyn til langt flere udfordringer end blot at komme ned i vægt. Ud over for højt blodtryk og kolesterol samt manglende energi kan mit forløb blandt andet også være med til at afhjælpe diabetes, gener ved overgangsalderen og inflammationer i kroppen.
Min anbefaling til dig
Jeg anbefaler måltider, der er sammensat af helt almindelige fødevarer, og de er utroligt nemme at gå til. Det er protein, fedt og kulhydrater i den bedste kvalitet fra de rette kilder – og i afpassede mængder, såfremt du ønsker at tabe dig.
Det bedste af det hele er, at det er langt nemmere at ændre vaner, end du måske forestiller dig. Når først du har fået de nye principper og den gode og sunde cellemad ind under huden, er det ingen sag at tilberede et lækkert måltid. Faktisk oplever jeg, at deltagere på mit forløb får glæden ved at tilberede måltider af gode råvarer tilbage igen. Det bliver pludselig sjovt at lave lækker mad, der ovenikøbet er enkelt at lave.
“Lad mad være din medicin og medicin være din mad”
Hippocrates 400 f.v.t.
Cellemad og vægttab
Cellemad, der giver god næring til cellerne, er ikke lig med et vægttab. Her er det afgørende at sørge for, at du får lige præcis det, kroppen har brug for i den rette sammensætning uden overflødige kalorier. Og det er ikke svært!
Selvfølgelig tager det tid at lave om på gamle mønstre, du måske har haft i årevis, men du vil blive forbavset over, hvor let det alligevel er. De første kilo ryger hurtigt, og inden for kort tid vil du mærke en forandring, du ikke har lyst til at give slip på igen. Det er i sig selv meget motiverende og overraskende. Med cellemaden løser du dit vægtproblem en gang for alle og slipper for endnu engang at skulle finde et nyt quickfix, der skal hjælpe dig. Det forudsætter naturligvis, at du ikke genoptager gamle, dårlige vaner. Men når først du har mærket, hvad din nye, sunde livsstil gør ved både din krop og dit sind, har du slet ikke lyst til at vende tilbage til dine gamle rutiner.
En sund livsstil der skaber balancen
Du skal dog være opmærksom på, at selvom en fødevare er sund, er den det ikke nødvendigvis, hvis du får den i for store mængder. En sund livsstil handler også om at skabe balance.
En anden meget vigtig ting er at droppe den fedtforskrækkelse, som mange desværre stadigvæk har. Kroppen og cellerne SKAL have fedt, og fedtet er desuden også med til at give maden smag. Du skal dog være opmærksom på at vælge dine fedtkilder med omhu og i det rette forhold til hinanden.
En sund livsstil er også at dyrke motion og styrke kroppen – men det er ikke en forudsætning for at tabe sig, som mange fejlagtigt tror. Det er cellemaden derimod, hvis du ønsker et varigt resultat. Som ekstra bonus giver den også ofte lysten og overskuddet til at komme i gang med at motionere, når kiloene forsvinder, og det mentale overskud stiger.
Antiinflammatorisk kost
Endnu en fordel ved cellemaden er, at den hele vejen igennem er antiinflammatorisk. Det vil sige, at hvis din primære udfordring ikke er vægten, men inflammation i kroppen, så kan TFA-metoden også hjælpe dig. Det er en usund livsstil, der fremprovokerer vedvarende betændelsestilstande, og ved at vælge fødevarer, der udelukkende giver næring til cellerne og ikke stresser dem, vil inflammationen oftest forsvinde.
Du er dog også i dette tilfælde nødt til at fortsætte med din nye, sunde livsstil, der på én og samme tid fremmer dit velvære, vedligeholder kroppen på bedste vis og forebygger både almindelig sygdom og den, der er relateret til en dårlig levevis. Ligesom kiloene kommer igen, hvis du går tilbage til dine gamle madvaner, vil inflammationen desværre også dukke op på ny.
Største bonus ved cellemad
Med cellemad får din krop de bedste muligheder for at hjælpe dig med at opnå det vægttab, du måske går og drømmer om. Det bedste af det hele er, at sidegevinsterne er så store, at det kan være svært at forestille sig. For nogle betyder de ligefrem mere end de kilo, der er forsvundet. Det er uden tvivl den bedste gave, du kan give dig selv.
Da jeg fandt frem til TFA-metoden, var mit primære fokus at få styr på min insulinresistens, så jeg kunne tabe mig. Det er ikke den type insulinresistens, man kan måle i de sædvanlige blodprøver. Derfor kalder jeg den skjult. Hos nogle afgiver kroppen mere insulin efter et måltid med kulhydrater, og det resulterer i de samme symptomer, som hvis man havde den insulinresistens, der er forbundet med diabetes. Det er stadig en grundsten i mit forløb, men cellemaden har også været med til at forbedre mit helbred og min livskvalitet i en grad, jeg slet ikke havde forestillet mig.
Det samme vil også ske for dig. Du får ikke alene kontrol over dit vægttab, men oftest også med dit blodsukker og insulinniveau, kolesteroltal, blodtryk og andre livsstilssygdomme, hvis det er noget, du døjer med. Du synes måske, at det næsten lyder for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre det, der sker, når du vælger cellemaden frem for dellemaden.
Du får energi, overskud og en slank krop, når du skifter fra dellemad til cellemad
Cellemad er en forkortelse for kostprincipperne i forløbet 40 Dages Forvandling. Det er det, der fik mig til at tabe 15 kilo på 3 måneder i 2017 og i dag holde vægten uden problemer. Når du følger kostprincipperne i forløbet, bliver det endelig slut med slankekure.
CELLEMAD står for:
Cellemad er fyldt med livsvigtige næringsstoffer og byggeklodser. Der er ingen tomme kalorier. Drik rigeligt med vand, og vælg sunde fedtstoffer med måde.
Egenomsorg: Tag selvkærlige valg, hvor du lader kroppen guide dig.
Livskvalitet: Beslut dig for en ny livsstil, der gør dig lettere, og som samtidig giver dig meget mere energi og glæde. Overvej alle de fordele, den nye livsstil vil give dig.
Let, lækker og enkel mad: Med god planlægning bruger du mindre tid i køkkenet.
Effektivt vægttab
- Spis kød, fisk og skaldyr samt æg som tilbehør til salatblade, kål og andre grøntsager.
- Spirer og skud er et alternativ til animalsk protein.
- Begræns mængden af tilberedte grøntsager.
- Undgå sukker, kager, slik eller is. Hvis du spiser det en sjælden gang, så nyd bare en bid eller to.
- Undgå stivelse som brød, kartofler, korn, ris, boghvede og quinoa. Gør du det en sjælden gang, så mærk, hvordan kroppen reagerer.
- Spis i 8 timer, og fast i 16 timer, så din krop får ro til at reparere og regenerere.
Mindful spisning
- Anret maden smukt. Der skal være noget både for ganen og synet.
- Anret maden på tallerkener i køkkenet, og spis kun 1 portion.
- Spis med nærvær. Når du spiser, så sæt dig ned, fokusér på maden, og nyd den uden forstyrrelser.
- Spis, indtil du er mæt og ikke mere, uanset om der er mere på tallerkenen.
Almindelige råvarer, der er til at få fat i, og som kan laves til hele familien.
Det skal smage lige så godt, som slank føles!
Det handler nemlig om at fylde dit liv med livsglæde, energi og omsorg for dig selv – og mad, der nærer dine celler.
Foredrag til dig for 0,- kr:
Hvad spænder ben for dit vægttab
I årevis hoppede jeg fra slankekur til slankekur, men kiloene røg altid på igen. Og jo ældre jeg blev, des sværere blev det at tabe mig. I dag ved jeg, hvorfor det er sådan, og den viden deler jeg med dig i onlineforedraget. At tabe sig skal ikke være en kamp. Jeg vil vise dig, at det ER muligt at tabe dig – også selvom du har prøvet 77 andre kure. Det er endda muligt at tabe dig og have det helt fantastisk undervejs.
Cellemad opskrifter
Måske synes du, at det hele lyder lidt svært. Men jeg lover dig, at det er det ikke! Jeg bruger helt almindelige dagligdags råvarer, som du kan lave de skønneste og mest velsmagende retter af. Med lidt tilpasning kan du også lave den mad, du plejer.
Ja, der er noget, du må undvære eller nøjes med at spise en gang imellem. For de fleste er det dog ikke noget offer at skulle undlade visse fødevarer i dagligdagen. Det vil ikke føles som et afsavn, når du på din krop mærker, hvor godt du får det af cellemaden.
I min seneste bog ”Vejen til et let liv” kan du finde masser af opskrifter på lækre og sunde måltider, som alle er bygget på principperne bag 40 Dages Forvandling. Det er opskrifter med et lavt indhold af kulhydrater.
Du kan også starte med at få to velsmagende opskrifter fra bogen tilsendt på din mail. Hent dem lige HER.
4 kommentarer
Kære Luuna
Du beskriver forløbet SÅ smukt, så enhver burde prøve på egen krop, hvordan SLANK føles.
Tak for dig Luuna❤️ kh Vibekke
Kære Vibekke,
Mange tak, det er jeg glad for at høre.
Tak for din tillid, det er en fornøjelse at følge dig.
Kh Luuna ❤️
Jeg elsker at leve af cellemad og ikke mindst at næsten alle mine ledsmerter er forsvundet og jeg igen kan bevæge mig frit.
Jeg kan ikke takke dig nok Luuna for at have fundet koden til sunde celler og så dele den med alle os som følger dine principper.
Kære Helle, Hvor er det dejligt at høre. Jeg glæder mig sammen med dig over den frihed, det giver dig. Kh Luuna ❤️