Mavedelle og overvægt: Derfor er det så svært at slippe af med fedt på maven (især i overgangsalderen)
Mavedelle. Bildæk. Badering.
(U)kært barn har mange navne.
Og netop en større mavedelle er nok noget af det mest frustrerende, som mange oplever på den anden side af 50: Taljen forsvinder, og målet om livet udvider sig.
Mavedellen behøver ikke opstå i forbindelse med overvægt, men følger ofte med, når kiloene sætter sig. Og du har måske prøvet at gå på slankekur og tabe dig – uden at mavedellen forsvinder af den grund.
Årsagen er:
Mavedellen kommer, når der er ubalance i din biokemi.
For at forklare dig, hvad det nærmere går ud på, så lad mig kort opsummere, hvad der sker i kvinders krop i overgangsalderen. Det har nemlig stor betydning for den mavedelle der.
Hvorfor opstår mavedellen især hos kvinder i overgangsalderen?
75-80%.
Det er hvor mange kvinder i overgangsalderen, der oplever udsving i vægten og en anden fordeling af fedtet på kroppen.
Hvis du med stor ærgrelse oplever mavedellen vokse, skal du altså vide:
Det er (desværre) helt normalt. Det sker for 3 ud af 4 af os ☺
Årsagen er bl.a., at sammensætningen af hormoner ændrer sig, og østrogenniveauet falder.
Det kan føre til insulinresistens. Det handler om, at man på grund af en høj mængde sukker i blodet (grundet årelangt indtag af fx kage, slik, brød og pasta) har en tilsvarende høj mængde insulin i blodet – og så bliver cellerne med alderen mindre modtagelige over for virkningen af insulinen. Det kan være svært at måle i almindelige blodprøver, og derfor kalder jeg det skjult insulinresistens. Hvis du ikke har hørt om det, er det fordi, det er et relativt nyt, men ikke desto mindre evidens-tungt forskningsområde.
Netop insulinresistensens sammenhæng med vægtøgning har jeg forklaret nærmere i blogindlægget herovre.
Det vigtigste, du skal tage med dig i dag, er:
Insulinresistens giver større følsomhed over for kulhydrater, og det påvirker fedtforbrændingen. Så hvis du er i overgangsalderen og spiser det, du plejer, men har dårligere forbrænding, så bliver du tungere. Især på maven.
Fx har jeg selv og deltagere på mit forløb erfaret, at vægten godt kan være stabil, samtidig med at taljen udvider sig. Det sker typisk, når man spiser flere kulhydrater, så ens madvalg påvirker altså biokemien.
Lad os nu se nærmere på, hvordan mavedellen hænger sammen med ubalance i biokemien. Det er nemlig afgørende for at forstå, hvorfor ens mavedelle ikke bare lige forsvinder ved fx at holde op med at spise kage og drikke sodavand (og da SLET ikke ved masser af mavebøjninger).
Hvordan hænger fedt på maven sammen med en biokemi i ubalance?
Der er knas med biokemien i kroppen, når blodsukker og insulin er ude af balance. Det betyder ikke nødvendigvis, at du viser tegn på type 2-diabetes (det er derfor, jeg kalder det skjult insulinresistens). Det betyder blot, at kroppen reagerer uhensigtsmæssigt efter indtag af kulhydrater.
Som sagt kan mange års indtag af sukker og hurtigt omsættelige kulhydrater ende med, at man får insulinresistens. Ens celler bliver simpelthen ufølsomme overfor insulin, fordi muskel- , fedt- og leverceller ikke længere kan tage imod den insulin, som kroppen producerer. Derfor bliver insulinen ikke brugt ordentligt.
Når insulinniveauet er for højt, blokerer det for fedtforbrændingen. Resultatet er, at kroppen ikke kan anvende det fedt, du har på kroppen, som energi.
Når man vil anvende fedtet – og det vil man rigtig gerne, hvis man har problemer med at slippe kilo og mavedelle – er det en forudsætning, at kroppen er i fedtforbrænding (ketose). Det kommer den, når man markant begrænser indtaget af kulhydrater.
Lige en heads up her: Du kommer ikke automatisk i fedtforbrænding ved at skære al brød og pasta væk. Det er en hårfin balance at komme i fedtforbrænding. Forklaringen på et manglende vægttab eller et taljemål, der ikke indskrænker sig, ligger derfor ofte i detaljen.
Først og fremmest handler det om at skabe balance i biokemien og at genoprette balancen mellem blodsukker og insulin i kroppen. Det hjælper ikke at skabe en ny ubalance, der blot gør dig sulten, sur eller træt.
Men her er, hvad der sker, når det lykkes: Når du opbruger kulhydratdepoterne, slipper den væske, der har været bundet til dem – og det er starten på at genfinde taljen. En heldig sidegevinst er, at det også hjælper på appelsinhuden.
Hvordan kommer man så af med mavedellen?
Vejen til at sige farvel til mavedellen for altid består af følgende trin:
- Genopret blodsukker/insulin-funktion og få forbedret insulinfølsomhed.
- Opbrug kulhydrat-depoter, der binder væske.
- Få kroppen i fedtforbrænding.
Det var netop, hvad der skete for Pia på 56 år, som tidligere har været igennem mit forløb, hvor du lærer metoden til netop det.
Da jeg spurgte Pia, hvad der betød mest for hende – udover at tabe 18 kilo – svarede hun:
”Mit taljemål er i dag på 77 cm, og det er virkelig interessant. Da jeg var yngre og vejede mindre end nu, men spiste en kost med stivelse, gluten og sukker, da kunne jeg aldrig komme under 80 cm.”
At få styr på den skjulte insulinresistens gjorde altså en stor forskel for Pias genopdagelse af sin talje – selv efter de 50. Derudover kan man også have intolerance over for visse fødevarer, som skaber inflammation, og det kan binde væske. Hvis du fx oplever, at taljen bliver større i løbet af dagen, så kan det være fordi, at enkelte fødevarer laver knas i din biokemi.
Det er altså ikke nemt at komme af med mavedellen. Især ikke hvis du har ramt overgangsalderen. Men det er slet ikke umuligt. Både jeg selv og tusindvis af mine kursister, der har opnået varigt vægttab, har også oplevet at få bugt med det genstridige fedt om maven. Så nej, der er ikke noget quickfix, men jo, det kan lade sig gøre ☺
GAVE TIL DIG:
Hør onlineforedraget om, hvordan du bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Én gang for alle.
På bare 60 minutter lærer du, hvordan du slipper for slankekure, der gør dig træt, sur og sulten – og hvordan du endelig bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Det koster dig ikke en krone.
14 kommentarer
Jeg er 51 år har altid skulle passe meget på men efter jeg er kommet i overgangsalderen er det umuligt og jeg har fået mave hvad jeg ellers aldrig har haft.
Kære Anne,
Ja det er (desværre) et almindeligt problem, som rammer mange kvinder i overgangsalderen. Jeg har skrevet en artikel om, hvorfor det er så svært at tabe sig i overgangsalderen, som du kan læse her https://luunasommer.dk/blog/overgangsalder-og-vaegttab/. Men der er en løsning på det. Det handler om at lægge sin kost om og reducere kulhydratindtaget og forbedre insulinresistensen, det ligger der også nogle artikler om. Det er (desværre også) en hårfin balance, som du kan læse, men ikke umuligt med den rigtige viden og indsats.
Kærligst Luuna ❤️
Hej Luuna. Det lyder spændende, men hvad sker der ved at følge dit interessante oplæg, når man nu har diabetes 2?
Kære Joann
Jo bedre du er til at styre dit kulhydratindtag, jo mindre udsving får du i dit blodsukker og jo mindre insulin vil du have behov for. Det ser jeg ske hos deltagere på mit forløb, fordi jeg adresserer insulin resistens med mit program. Når man har diabetes, er der visse forholdsregler, man skal følge. Det kræver bl.a., at du i samarbejde med din læge finder ud af, hvordan du justerer på din medicin (piller og/eller insulin) i takt med at dit blodsukker bliver lavere – og mere stabilt.
Den underliggende årsag til diabetes er insulin resistens, derfor er det vigtigt at styre kulhydratindtaget, fordi mængden og typen påvirker behovet for insulin. Jeg har skrevet en artikel om det emne, som du kan læse her https://luunasommer.dk/blog/insulinresistens/
Er du noget, du gerne vil vide eller have svar på, inden du kan bestemme dig, er du velkommen til at sende en besked eller mail til mig.
Kærligst Luuna ❤️
Hej,
Nu er jeg en ældre årgang på 77 år. Har altid haft den lille topmave – som min mor- vejer 71 kg – 166 cm kager og slik er ikke favoritter.
Menerdu med din kostændring at ved at undgå kulhydrater ( brød kartofler mv drinks mv) at maven forsvinder? Og hvordan finder jeg ud af, hvilke produkter der ikke er gode for mig?
Mvh inge
Kære Inge,
Det er min erfaring, at de fleste ser store forbedringer i taljemål og på maven, når de lægger deres livsstil om, fordi det er insulin resistens, der oftest er den underliggende årsag til en topmave eller et større taljemål. Jeg har skrevet en artikel om det emne, du kan læse her https://luunasommer.dk/blog/insulinresistens/. Det handler normalt om mere end brød, kartofler og drinks.
Det kan også være fordøjelsesproblemer (f.eks. oppustethed), men så vil omfanget normalt variere afhængig af, hvilke fødevarer du spiser.
Hvis du kigger dig om på denne side, har jeg skrevet flere artikler om, hvad det er for en kost jeg anbefaler og hvorfor.
Vil du ikke selv i gang med at lege detektiv, så kan du tage den nemme vej, og købe et forløb hos mig. Her lærer du mere om det og får den hjælp og støtte, du har brug for. Men jeg skal sige det er ikke en kur, men kræver en livsstilsomlægning, hvis man vil af med den udfordring en gang for alle.
Kærligst Luuna ❤️
Hvordan passer din teori i forhold til folk ned type1 diabetes?
Kære Tina,
Den underliggende årsag til diabetes er insulin resistens, derfor er det vigtigt at styre sit indtag af kulhydrater, fordi mængden og typen påvirker behovet for insulin. Jeg har skrevet en artikel om det emne, som du kan læse her https://luunasommer.dk/blog/insulinresistens/
Når du har diabetes 1, vil du altid skulle have insulin, men behovet for den varierer med din kost. Jo bedre du er til at styre dit kulhydratindtag, jo mindre udsving får du i dit blodsukker og jo mindre insulin vil du have behov for. Det ser jeg ske hos deltagere på mit forløb, fordi jeg adresserer insulin resistens med mit program. Når man har diabetes, er der visse forholdsregler, man skal følge. Det kræver bl.a., at du i samarbejde med din læge finder ud af, hvordan du justerer på din insulinmængde i takt med at dit blodsukker bliver lavere – og mere stabilt.
Er du noget, du gerne vil vide eller have svar på, inden du kan bestemme dig, er du velkommen til at sende en besked eller mail til mig.
Kærligst Luuna ❤️
God artikkel ,men: “hvor du lærer metoden til netop det”. Jeg havde forstået det sådan, at der ville være en artikkel, som så fortalte det med at få dellen væk, sådan som Pia har gjort det?
Jeg er´ på forløbet. 8 mdr. versionen, men synes ikke, at jeg har forstået det med at få mavedellen væk?
Kære Dagmar, Der kan være flere ingredienser i den ligning. Den vigtigste er kosten, så blodsukker og insulin reduceres og ligger stabilt, som jeg forklarer i artiklen. Derfor er det nødvendigt at se det som en livsstilsomlægning, som du lærer på de 8 måneder. Så det er her du først skal se, om der er noget at justere. Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan tage tid at reparere sin krop. Er du en af dem, der har slås med overvægt og en stor talje en stor del af livet (det er her individuelle forskelle sætter ind), ja så er det endnu vigtigere, at du følger principperne med de justeringer jeg lærer dig på forløbet. Hvis der er fødevarer med ind over, så er det der, hvor du skal finde din indre detektiv væk, og forsøge at iagttage, om der er specifikke fødevarer, der medfører større udsving i taljemålet, som jeg skriver i artiklen. Endelig kan der være specifikke næringsstoffer, der muligvis kan være med til at forbedre cellernes respons til insulin. Brug endelig ressourcerne i gruppen til at få svar på spørgsmål og mine regelmæssige Q&A i gruppen.
Kærligst Lunua ❤️
Hej Luuna. Jeg ved at jeg på et tidspunkt, spurgte på fb, ang mavedellen, så dine informationer vil jeg rette mig efter, jeg for nok ikke det hele væk, da jeg er opereret med bikini snittet, så er musklerne jo ødelagte.
Startede 21. januar 2021.
Jeg har i alt tabt mig 12,4 kg
Brystet tabt 9 cm
Taljen tabt 17 cm
Maven tabt 9,5 cm
Mvh
Anni Bjerregaard Poulsen
Kære Anni, Det glæder mig at se den forvandling du har gennemgået, og udover vægten kan se en stor reduktion af talje, mave og bryst. Stort tillykke ❤️
Det er (desværre) ikke en mirakelkur, der kan reparere ødelagte muskler, men håber det velvære du oplever kompenserer for det
Jeg håber du må holde dig på vejen til et lev liv med masser af glæde, energi og overskud.
Kærligst Luuna ❤️
Jeg er, hvor jeg skal være i vægt- 17,5 kg mindre og 2 str. mindre i bukser. Jeg har lettere ved at gå og cykle. Skal forhåbentlig i gang med at løbe, når jeg får tid
Kære Sanne, Det glæder mig du er, hvor du gerne vil være og nu ved hvordan du holder fast i din forvandling. Stort tillykke ❤️
Lidt fysisk aktivitet, som du holder af, er altid godt.
Jeg håber du må holde dig på vejen til et lev liv med masser af glæde, energi og overskud.
Kærligst Luuna ❤️