Ny medicin mod overvægt: Er overvægt en sygdom, der kræver medicinering – eller er der et effektfuldt alternativ?

Er overvægt en sygdom

En ugentlig injektion, der får kiloene til at rasle af. Med en ny medicin mod overvægt på hylderne er der ikke bare opstået en enorm efterspørgsel. Det udfordrer også vores syn på, hvad overvægt egentlig er. Om det er et udtryk for vores livsstil eller en kompliceret, kronisk sygdom, der kræver livslang medicinsk behandling.

Uanset hvad er der behov for en løsning. Vi bliver større og større, og det samme gør konsekvenserne – både for den enkelte og for samfundet.

Da Sundhedsstyrelsen i 2021 undersøgte danskernes sundhed under navnet Den Nationale Sundhedsprofil, var resultatet bl.a., at:

    • 52,6 % af den danske befolkning er overvægtige, dvs. har et BMI på eller over 25

    • andelen af svært overvægtige er steget fra 13,6 % i 2010 til 18,5 % i 2021

    • udviklingen gælder for alle aldersgrupper og for både mænd og kvinder.

Men vi skal noget længere tilbage for at finde tendensens udspring. Kigger vi på udviklingen gennem de seneste 50 år, stiger antallet af overvægtige nemlig allerede i 70’erne. Ikke bare i Danmark, men også i de OECD-lande, vi sammenligner os med. Derudover er der fremmarch i de sygdomme, der ofte optræder sammen med overvægt, som diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk samt hjerte-kar-sygdomme. 

Jeg kan ikke lade være med at undre mig …

Hvad skete der egentlig? Jeg mener, hvad gik der forud for den stigning, der begyndte i 70’erne? Hvad er den underliggende årsag til den udvikling, vi mærker konsekvensen af i dag? Og hvorfor er der ikke nogen, der interesserer sig for det?

For nok ser det ud til, at medicinen er effektiv. Men den behandler jo kun symptomerne. Og den virker kun, så længe du tager den og der kan forekomme kendte bivirkninger. Kender vi nok til eventuelle langsigtede bivirkninger – udover den udhulede økonomi?

Er overvægt virkelig en kompliceret, kronisk sygdom, hvor den eneste effektive løsning er medicin eller operation – for så mange?

Eller er der et effektfuldt, langsigtet alternativ? Vel at mærke et alternativ, hvor:

    • det ikke er en kamp at tabe sig

    • du ikke føler konstant sult, sukkertrang og afsavn

    • du holder vægten – også på den lange bane

    • du også tager hånd om de symptomer og skavanker, som er forbundet med de sygdomme, der ofte følger med overvægt

    • du samtidig booster din energi, dit selvbillede og din livsglæde.

Det dykker jeg ned i og giver dig mit syn på i denne artikel.

Hvis du også undrer dig – eller måske søger svar på, om du skal vælge medicin/operation, eller om der faktisk er et godt, naturligt og bæredygtigt alternativ – så er du landet det helt rette sted.

Er overvægt en kronisk sygdom?

WHO og de amerikanske sundhedsmyndigheder har længe kategoriseret svær overvægt som en kronisk sygdom. I Danmark betragter Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke overvægt eller svær overvægt som en sygdom i sig selv, men som en risikofaktor for at udvikle en række sygdomme. Emnet er jævnligt oppe at vende i samfundet.

Argumenterne for er: En diagnosestatus styrker den politiske vilje, giver flere ressourcer og behandlingsmuligheder og flytter ansvaret fra individet til samfundet. På den måde minimerer man både skyldfølelsen og omgivelsernes bedømmelse.

Argumenterne imod er, at det sygeliggør den overvægtige, skaber et behandlingskrav og i praksis hverken ændrer behandlingen eller synet på de mennesker, det drejer sig om.

Selvom svær overvægt ikke betragtes som en sygdom i Danmark, får generne ofte skylden, når overvægten er svær at komme af med. Flere af dine familiemedlemmer har måske samme kropsform, og uanset hvad du gør, virker det ikke. Derfor ser medicin eller operation til sidst ud til at være den eneste løsning.

Men er det virkelig vores gener, der pludselig ændrede sig dengang i 70’erne, da vægtkurven begyndte at stige?

Nej, mener jeg. Det er det, vi udsætter vores gener for, der har ændret sig. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor generne spiller en rolle for vægten. Men det er et fåtal. Og selv hvis du er iblandt dem, er du ikke overladt til genernes skæbne alene.

Det er stadig kosten og din livsstil, der bestemmer, hvordan generne udtrykker sig

Personligt er jeg uenig i, at overvægt er en kompliceret, kronisk sygdom. Det kan medføre kompliceret, kronisk sygdom. F.eks. diabetes. Men i sig selv mener jeg, at det handler om det brændstof, du putter på din tank – altså hvad du putter i din mund. Det påvirker nemlig den måde, cellerne i hele din krop og hjerne fungerer på.

Jeg synes også, det er problematisk at kategorisere overvægt som en sygdom. Det fritager dig nemlig ikke kun for ansvaret. Det fratager dig også det personlige lederskab over din krop, dit velvære og dit liv. Det lægger op til, at du er overladt til din krops skæbne og de behandlingsmuligheder, samfundet kan tilbyde dig som patient.

I stedet for at kigge på årsagen og kradse i det underliggende problem får vi adgang til symptombehandling med medicin eller operation. Men hvad så når du stopper med medicinen eller glider tilbage i de gamle vaner efter operationen?

Vi har jo ikke sat os ind i, hvad der i virkeligheden er på færde, og taget hånd om problemet. Vi mangler stadig den grundlæggende forståelse for, hvordan maden påvirker den måde, kroppen fungerer på – for vores sundhed og velvære. Det handler jo ikke kun om vægten. Det handler i lige så høj grad om alt det, der følger med, når kroppen ikke får det rigtige brændstof – fra livsstilssygdomme til udmattelse og tristhed.

Så lad os flytte fokus fra symptombehandling til årsagsbehandling.

Hvad er årsagen til fedme?

Vi skal en tur tilbage til grafen, der viser udviklingen for overvægt gennem de seneste 50 år.

udviklingen i overvægt over de sidste 50 år

Og så spørger jeg lige én gang til: Hvad skete der egentlig?

Der kan selvfølgelig være mange grunde til overvægt, men hvad skyldes den pludselige, markante stigning dog?

Når vi kigger på, hvad der forandrede sig i de år, kan vi bl.a. se:

    • Vi bliver enormt bevidste om fedt og hurtigt decideret fedtforskrækkede

    • Der kommer lightprodukter, som er fedtreducerede eller tilsat sødemiddel frem for sukker

    • Vi får en travlere hverdag og kompenserer med færre gode, naturlige råvarer og flere nemme løsninger, færdigretter og fastfood

    • Madpyramiden introduceres med en bund af kartofler, brød, ris, pasta og mælkeprodukter som fødevarer, vi anbefales at spise masser af hver dag, mens vi skal spare på bl.a. fisk, kød, fedt og æg.

Det er jo paradoksalt, at vi på den ene side begynder at være opmærksomme på vores kost, men effekten er, at vi bare tager mere og mere på. Det er tydeligt, at noget er helt galt.

Og det er det også. Hvis du spørger mig, er den største misforståelse om sundhed gennem de seneste 50 år fedtforskrækkelsen. Fedt er ikke en trussel mod vores vægt og sundhed, når du spiser det med måde, fra de rette kilder – og ikke samtidig får for mange kulhydrater.

Faktisk fungerer det sunde fedt som brændstof for din krop. Det er livsvigtige byggesten til bl.a. celler og hormoner. Det er vigtigt at forstå, at fedt er et brændstof for dine celler – på samme måde som kulhydrater er.

Ikke nok med, at fedtet blev udskammet. Det blev også erstattet af kulhydratrige madvarer som ris, pasta, brød og kartofler – i rigelige mængder, hver dag!

Problemet er, at det skaber konstante udsving i dit blodsukker og kræver insulin for at blive omsat til energi. Og det kan kaste grus i maskineriet over tid. Det er en længere forklaring, som du kan læse mere om forhøjet kolesterol og vægttab her, men lidt simpelt fortalt:

Når kroppen gennem år udsættes for store mængder kulhydrater og sukker, bliver den mindre følsom over for det insulin, der skal balancere blodsukkeret efter et måltid. Forestil dig en elastik, der dag efter dag spændes ud og med tiden bliver slap. Jeg kalder det skjult insulinresistens, for det viser sig ikke nødvendigvis i almindelige blodprøver. Resultatet er, at de overskydende kalorier lagres som fedt, og selvom du kommer i kalorieunderskud, forbrænder du ikke længere dine fedtdepoter. Derudover er du i risiko for at udvikle diabetes og andre livsstilssygdomme.

Kulhydraternes andel i den nye kostrådscirkel fylder mere

Det er derfor fatalt, når det gode fedt bliver sat i skammekrogen til fordel for kulhydraterne. Mængden af de samlede kulhydratrige fødevarer er øget i den nye officielle kostrådscirkel og de animalske proteiners andel er sat ned. Så selv om de lyse varianter er byttet ud med grove, udgør kulhydraterne stadig en betragtelig del – på bekostning af f.eks. proteiner og de sunde fedtstoffer, som fylder forsvindende lidt i kostmodellen.

de officielle kostråd spænder ben for et vægttab

Dét er en kæmpe udfordring for mennesker med en større kulhydratfølsomhed – en tilstand, som man typisk udvikler med alderen. Derfor arbejder jeg med en anden kostcirkel, helt uden stivelsesholdige madvarer i den aktive vægttabsfase, på mit forløb Let & Livsglad. Og så er der endelig den ekstra udfordring, at vi er forskellige, så der er ikke én formel, der gælder for alle.

Stressniveauet er bestemt heller ikke blevet bedre siden 70’erne. Når tiden er knap, og hjernen har været på overarbejde hele dagen, vælger mange af os nemme og hurtige løsninger frem for gode og nærende løsninger. Stress stimulerer i sig selv sukkertrangen og skaber en tiltrækningskraft mod slikskuffen, der er svær at modstå.

Og så er der det biologiske aspekt. Hvis du samtidig har gener, der gør det nemmere at tage på eller sværere at tabe dig, er det selvfølgelig en ekstra faktor. Men selv i dét tilfælde mener jeg ikke, at der er tale om en kompliceret sygdom, som du enten må acceptere eller lade dig medicinere eller operere for.

Og nu skal du høre hvorfor.

Et naturligt og bæredygtigt alternativ til vægttab med medicin

Måske føler du, at du har prøvet alt. Måske lykkedes du endda med at tabe dig, men tog det på igen. Og måske har du erfaret, at det, der virkede engang, er sat ud af spil, nu hvor du har ramt overgangsalderen.

Jeg prøver på ingen måde at forklejne, hvad man har været igennem, når man beslutter sig for at tage medicin mod overvægt eller få en fedmeoperation. Heller ikke at de to behandlingstyper ikke har deres berettigelse. Jeg har selv været overvægtig. Og prøvet alt. Og erkendt, at ingenting virkede i længden.

Men de fleste slankekure fejler, fordi de ikke tager fat i den underliggende årsag. Præcis som medicinen stopper de med at virke, når du stopper på kuren. Og det gør du jo – enten fordi du når dit mål med vægttabet, eller fordi den er for svær at leve på.

Men hvad er så den underliggende årsag?

Det er ubalance i din krops biokemi. Og når der er ubalance i kroppens biokemi, er det altså ikke nok at undgå fedt, vige uden om kulhydrater, være i kalorieunderskud osv.

Forestil dig, at din krop er en biokemisk fabrik. Du putter noget ind, og der kommer noget ud. De to ting hænger sammen. Det, der kommer ind i din biokemiske fabrik, afgør, hvordan du har det i din krop og i din hjerne. Dit energiniveau, helbred og humør er derfor dybt afhængigt af, at du putter råstoffer af den rigtige type og i topkvalitet ind i din biokemiske fabrik.

Når du skaber balance i biokemien gennem den måde, du sammensætter din kost på, undgår du til gengæld konstante udsving i blodsukkeret.

Det betyder bl.a., at du:

    1. slipper for det konstante fokus efter næste måltid og trangen til sukker

    1. omsætter kalorierne til energi i stedet for at lagre det som fedt

    1. får adgang til at forbrænde dine fedtdepoter effektivt.

Resultatet er, at du endelig er i stand til at tabe dig – uden konstant sult, afsavn og sukkertrang, for ellers er det klart, at det går galt eller ikke holder i længden.

Når du putter gode råvarer ind i din biokemiske fabrik, påvirker det også din hjerne positivt og øger din bevidsthed. På den måde får du nemmere ved at træffe den næste gode beslutning. En selvforstærkende negativ proces, hvor dårlig kost avler træthed, som avler mere dårlig kost osv., forvandles altså til en selvforstærkende positiv proces.

Jeg ved det, fordi jeg selv har gjort det. Men jeg har også haft over 4.000 igennem mit vægttabsforløb. Og det virker for alle dem, der følger mine principper. Også for dem, der faktuelt har det genetiske imod sig og aldrig er lykkedes med et langsigtet vægttab før.

Og meget apropos, så har jeg en, du skal møde.

Elsebeth før forløbet

Hun sagde nej til vægttabsmedicin og droppede sin fedmeoperation

Det var et feriebillede, der gav et puf til den endelige beslutning. Nu skulle det være slut. Elsebeth var 57 år, vejede 105 kilo og havde forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og slidgigt. Med manden ved sin side tog hun til lægen med ønsket om en fedmeoperation.

Lægen var enig i, at der skulle ske noget, og foreslog også den nye medicin mod overvægt. Men Elsebeth var skeptisk. For som med slankekurene ville sulten og kiloene jo bare vende tilbage, når hun stoppede på medicinen.

Der var et lille års ventetid på operationen. Og en dag fortalte Elsebeths kollega om en bekendt, som havde tabt sig helt vildt efter mit forløb. Trods udsigten til operation prikkede historien til noget i Elsebeth. Hun læste mere om forløbet og genkendte sig selv i så meget, at hun besluttede sig for at prøve.

Hendes største frygt var, at hun ville føle sult. Men efter bare tre dage havde hun vænnet sig til den nye livsstil, og det føltes overraskende nemt.

Ti uger senere var Elsebeth til det årlige kontrolbesøg hos lægen, og han var imponeret.

”Han var simpelthen ved at dratte ned ad stolen, da han så mig. Kiloene var raslet af mig, og både mit kolesteroltal og blodtryk var faldet,” fortæller Elsebeth.

Elsebeth har nu fulgt metoden i tre måneder og tabt 16 kilo. Som bonus har hun lagt blodtryksmedicinen på hylden og fået mere energi, en pænere hud og en bedre nattesøvn.

Og så har hun aflyst sin operation. Den er ikke længere relevant.

Elisabeth efter forløbet hos Luuna Sommer

Medicin for vægttab eller livsstilsforandring: Du har selv et valg

Udviklingen i overvægt er indiskutabelt et område, vi skal dedikere vores opmærksomhed til. Det giver buler i livskvaliteten for den, der lever med det, og det er en økonomisk belastning for samfundet og den enkelte.

Men hvad skal vi gøre? Skal vi se det som en sygdom, som den enkelte ikke kan gøre det store ved, men som til gengæld kan behandles med medicin og operation?

Eller skal vi sætte os godt og grundigt ind i årsagen? Se på, hvad der ligger under, og hver især tage det personlige lederskab for vores krop. Ikke bare for, hvordan den ser ud, men også hvordan den har det. For de sygdomme, vores livsstil fører med sig. For det energiniveau, det selvværd og den livsglæde, vi træder ud i verden med. For det liv, vi kan få.

Det handler ikke kun om at få vægten ned, men om, hvordan kroppen egentlig fungerer. Det kan godt svare sig at sætte sig ind i det og gøre sig umage med at give den de rigtige brændstoffer, som den kører godt på. For når biokemien kommer i balance, hjernen får de rigtige næringsstoffer, og kiloene begynder at slippe, så slipper selvbebrejdelserne, forkerthedsfølelsen og det negative selvbillede også – og selvværdet og livsglæden begynder at sprudle.

Jeg håber, artiklen har givet dig et indblik i, at der er et alternativ til den nye medicin mod overvægt. Der er en god, naturlig og bæredygtig løsning, som både er effektfuld og langsigtet – og som ikke er endnu et nyttesløst nederlag – fordi den tager fat i årsagen.

Du kan høre mere om min metode og andres oplevelser med den i Luuna Sommer-universet, hvor du også finder flere artikler og min podcast, ”Vægtig viden”.