Insulinresistens og hvorfor det kan være årsagen til, at du ikke taber dig (selvom du følger alle eksperternes kostråd)

Af Luuna Sommer Udgivet: 3. maj 2020 Opdateret: 23. april 2024

Oplever du også en sød tand, umættelig sult, mavedeller og symptomer som træthed, tristhed, smerter, dårlig søvn og væske i kroppen? Du har måske prøvet alverdens slankekure for at smide de ekstra kilo, men det virker ikke rigtigt. Måske i en kort periode, men kiloene kommer tilbage. Du kender det nok, men hvorfor er det sådan? Grunden kan være, at du har insulinresistens.

Insulinresistens er et ret nyt begreb for de fleste, og det betyder desværre, at mange ikke ved, præcis hvad det er. Og det er rigtig uheldigt, fordi det tyder på at mange mennesker, både mænd og kvinder, lider af insulinresistens helt uden at vide det. Du kan nemlig godt have symptomerne på insulinresistens, uden at dit fastende og langtidsblodsukker er forhøjet.

Og det gør det svært at opdage, fordi det så hos nogle af os ikke viser sig i de almindelige målinger. Derfor kalder jeg også denne form for “skjult” insulinresistens. For man har et højere niveau af insulin i blodet efter måltider i længere tid, end man normalt ville have.

“Den gode nyhed er, at når du først forstår, hvorfor du har taget på, og hvorfor du ikke kan smide vægten igen, kan du gøre noget ved det”.

Insulinresistens kan være skyld i både vægtøgning og manglende vægttab, og netop derfor er jeg dykket nærmere ned i dette emne. For rigtig mange kæmper med deres vægt, nogle igennem hele deres liv. Det gør mig så ked af det, når jeg hører om det. Den gode nyhed er, at når du først forstår, hvorfor du har taget på, og hvorfor du ikke kan smide vægten igen, kan du gøre noget ved det. Og det betyder også, at du endelig kan smide de overflødige kilo og få det godt med dig selv. Viden er helt afgørende her.

Det er netop dét, jeg beskæftiger mig med. Jeg hjælper primært kvinder, men også mænd, med endelig at få det godt i deres egne kroppe, smile når de ser deres eget spejlbillede og slippe for de genstridige kilo på sidebenene, som de har kæmpet med i mange år. Jeg elsker mit arbejde, og i dag deler jeg her i artiklen ud af min viden, så endnu flere kan få viden om, hvorfor de har så svært ved at tabe sig, og hvad de skal gøre, for endelig at få det godt og elske deres eget spejlbillede. Jeg er glad for, at du læser med. Tusind tak.

Artiklen i dag handler kort sagt om insulinresistens, og jeg vil komme ind på:

• hvad insulin er, og hvordan det fungerer i kroppen (ganske kort)
• hvad forskellen på insulinfølsomhed og insulinresistens er
• hvad symptomerne på insulinresistens er
• hvad insulinresistens betyder for dit helbred på længere sigt
• hvad man selv kan gøre, hvis man har insulinresistens

Alle mennesker er forskellige, og det er vores kroppe også. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at vi også taber os forskelligt. Nogle mennesker kan skære ned på deres fedtindtag og opnå flotte resultater på vægten eller knokle på i motionscentret og se kiloene slippe. Mange kæmper med de almindelige slankekure (ligesom jeg selv gjorde), og resultatet efter et par måneder er næsten altid det samme igen som før slankekuren. Og ofte med et par kilo oveni. Ikke godt.

Forskning viser, at vores blodsukker bestemmer, hvad den bedste kostsammensætning for både at opnå et vægttab og for efterfølgende at holde vægten. Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Det kommer an på ens sukkerstofskifte, altså hvor god kroppen er til at nedbryde sukker og kulhydrater og lave det til energi. Med andre ord, hvor følsom man er overfor indtaget af kulhydrater.

Det handler om insulinresistens.

Hvis du læste min sidste artikel om kroppen og dens biokemi, har du allerede læst lidt om insulinresistens. Hvis ikke, så bare rolig, jeg kommer med en forklaring lige her.

Lad mig starte med super kort at forklare, hvad insulin er, og hvordan det fungerer i kroppen, og hvordan det eventuelt påvirker din evne til at tabe dig.

Hvad er insulin?

Når dit blodsukker stiger – og det gør det, når du spiser eller drikker madvarer, der indeholde mange kulhydrater – reagerer din bugspytkirtel ved at frigive et hormon kaldet insulin.

Insulinens job er at hjælpe glukose (sukker) med at komme ind i dine celler, så det kan konverteres til energi. Når dit blodsukker begynder at falde, får din bugspytkirtel et signal om at reducere mængden af ​​insulin, den frigiver. Så der foregår løbende en fin vekselvirkning (feedback) i kroppens ‘fabrik’ for at opretholde et normalt blodsukker og insulinniveau.

Forskellen på insulinfølsomhed og insulinresistens

Når det kommer til insulin i kroppen, kan man enten være insulinfølsom eller have insulinresistens. Det handler om, hvordan kroppen udnytter insulin.

Når man er insulinfølsom, betyder det, at kroppens celler er gode til at udnytte insulinet. Er man omvendt meget lidt insulinfølsom, også kaldet insulinresistent, er kroppens celler dårlige til at udnytte og regulere insulinproduktionen.

Når cellerne bliver mindre følsomme over for insulin begynder bugspytkirtlen at sprøjte mere og mere insulin ud i et forsøg på at holde blodsukkeret inden for det snævre interval, det skal være.

Og resultatet er, at cellerne begynder at blive ufølsomme overfor insulinen, og man er på vej til at udvikle insulinresistens. Det er en proces, der tager år om at udvikle sig.

Konsekvensen er, at man tåler færre kulhydrater, end før man blev insulinresistent. Man kan også sige, at man er blevet “kulhydratfølsom”, og derfor er der behov for at reducere indtaget af kulhydrater.

Så hvis man har udviklet insulinresistens, bliver cellerne immune overfor insulinen og reagerer ikke, som de burde. Konsekvensen er, at du vil begynde at lagre de overskydende kalorier som fedt på sidebenene. Og det forhøjede niveau af insulin i blodet får låsen til dine fedtceller til at gå i baglås, så du kan ikke forbrænde dine egne fedtdepoter, selvom du reducerer kalorieindtaget, hvis ikke det resulterer i et lavere insulinniveau.

Der er også nogle faktorer, der gør det mere sandsynligt, at du med tiden vil udvikle insulinresistens – lad os kigge nærmere på disse faktorer.

Hvem får insulinresistens?

Mange er som sagt ikke klar over, at de har insulinresistens, fordi den ikke viser sig ved almindelige blodprøver. Derfor kalder jeg det “skjult” insulinresistens, som jeg omtalte i artiklen om biokemi.
Der er visse faktorer, der kan gøre det mere sandsynligt, at du vil udvikle insulinresistens.

Hvis du kan tjekke flere af punkterne af fra listen herunder, så kunne det være med til at forklare, hvorfor du har svært ved at tabe dig. Det drejer sig især om:

• hvis du er overvægtig, og specielt hvis fedtet er centreret omkring maven
• hvis du har højt blodtryk eller højt kolesterol
• hvis du er fysisk inaktiv
• hvis der er diabetes i din familie
• hvis du er 45 år eller ældre, da insulinresistens ofte udvikler sig med alderen
• hvis du sover dårligt

Nogle er genetisk prædisponeret til at udvikle insulinresistens, mens andre er heldige at have en god insulinfølsomhed. Det er ikke retfærdigt, det ved jeg alt for godt, men det betyder ikke, at spillet er ude for dig. Der er meget, vi selv kan gøre for at ændre vores insulinresistens nemlig ved at forbedre insulinfølsomheden, og det kommer jeg ind på lige om lidt. Først vil jeg komme nærmere ind på symptomerne for insulinresistens. Måske kan du genkende symptomerne hos dig selv – det kunne jeg selv, dengang jeg begyndte at læse om insulinresistens.

Kendte symptomer på insulinresistens

Jeg begyndte at læse rigtig meget om insulin og insulinresistens, da jeg fandt ud af, at jeg havde flere af symptomerne på netop insulinresistens. Det var som at finde det svar, jeg ikke vidste, jeg havde ledt efter. Tingene begyndte at give mening for mig, og puslespilsbrikkerne faldt langsomt, men sikkert, på plads.

Jeg nævnte nogle af symptomerne i indledningen tidligere, men det var på ingen måde en udtømmende liste. Det kan også være svært at nævne alle symptomerne på insulinresistens, fordi det kan være meget forskelligt fra person til person, hvad de oplever. Nogle vil opleve ganske få symptomer, andre vil kunne nikke genkendende til de fleste af dem. De er ikke ens for alle, og der kan sikkert tilføjes flere punkter til listen.

Nogle typiske symptomer på insulinresistens er:

• overvægt især omkring maven
• hyppig trang til sukker og kulhydrater (det jeg kalder for dellemad)
• umættelig sult
• væskeophobninger i vævet
• lavt HDL kolesterol og højt triglyceridtal
• dårlig søvn
• træthed
• højt blodtryk
• inflammation og smerter
• hormonelle ubalancer såsom PCO og PCOS

Hvis du kan tjekke mange af ovenstående punkter af, har du måske insulinresistens. Måske sidder du lige nu med en klump i halsen, for hvad betyder det egentlig for dig fremadrettet? Jeg er her for at give dig ro i maven og fortælle dig, at det ikke er så slemt, som du måske tror lige nu.

Selvom du har insulinresistens, betyder det ikke, at du ikke kan tabe dig

Du behøver ikke leve med dine symptomer til dine dages ende – det gør jeg heller ikke selv. Der er nemlig meget, du selv kan gøre for at få højere insulinfølsomhed, og det behøver ikke være hårdt eller træls.

Faktisk kan det føles utrolig let, fordi du endelig begynder at give din krop, hvad den har brug for.

Desværre kan insulinresistens også udvikle sig til det værre, hvis du ikke gør noget for at ændre den. Og det er ikke for at skræmme dig, men der er desværre en risiko for, at insulinresistens med tiden kan udvikle sig.

Type 2-diabetes og insulinresistens hænger sammen

Insulinresistens kan over tid udvikle sig til prædiabetes eller type 2-diabetes. Det betyder ikke, at alle, der har insulinresistens, med sikkerhed får prædiabetes eller type 2-diabetes, men det er en risiko, hvis man ikke forbedrer insulinresistensen.
Prædiabetes er forstadiet til type 2-diabetes, det vil sige, at hvis man først har prædiabetes, har man forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hvis du vil læse mere om prædiabetes, har Videncenter for Diabetes beskrevet det rigtigt godt her.

Hvis man kender tegnene og er opmærksom på symptomerne i sin egen krop, kan man stoppe udviklingen, før det ender med prædiabetes eller type 2-diabetes. Og det er netop derfor, jeg skriver denne artikel. For nu ved du, hvad insulin gør, nu kender du til insulinresistens, og du ved hvad symptomerne er. Du ved også, hvad der kan ske, hvis du bare fortsætter som nu. Men der er heldigvis også en anden vej, og den kommer her.

Du kan selv ændre på din insulinresistens med den rigtige kost

Nu kommer vi til det gode. For du kan selv gøre meget for at ændre på din insulinresistens eller insulinfølsomhed, som jeg foretrækker at kalde det. På længere sigt kan det betyde, at du kan reducere risikoen for at få prædiabetes eller type 2-diabetes, som i sig selv er en risiko for at få ekstra kilo på sidebenene, fordi diabetes og overvægt hænger sammen. Med den ene er der større risiko for at få den anden. På kortere sigt kan det have mange positive effekter for dig, og det handler ikke kun om en lavere vægt, det handler også om ny energi, overskud og mere livsglæde.

Det vigtigste er, at du får balance i din biokemi, så dit blodsukker og din insulin kommer under kontrol. Det betyder, at du bliver nødt til at lave din kost om, så du begynder at putte det rigtige brændstof på din tank.

Netop kosten er det, jeg har allermest fokus på i mit forløb “40 Dages Forvandling”.

Jeg lægger meget vægt på, at man starter med kosten, så man får balance i biokemien, før man begynder at lave flere tiltag. Med tiden kan man tilføje motion, men det er kosten, der igangsætter den største forandring. Jeg kalder det faktisk for forvandling. Med kosten vil du nemlig opleve, at du får mere energi og ny livsglæde, og mange oplever også andre fordele.

For eksempelvis oplever mange, at de får bedre nattesøvn, hvilket er utrolig vigtigt i forhold til at mindske sin insulinresistens. Dårlig søvn og søvnmangel har en negativ effekt på stofskiftet. Når man får en bedre søvn, kan det være med til at reducere insulinresistensen, og så vil man kunne se det på vægten.

Mange oplever også, at de får taljen igen, når de begynder at spise den rigtige kost.

Fedtet omkring maven, der er et af de meste kendte symptomer på insulinresistens, forsvinder, også selvom du måske slet ikke troede, det var muligt.

I forhold til at nedsætte insulinresistensen er det en god idé ikke at gå og småspise hele tiden, fordi så holdes insulinniveauet oppe, og der er yderligere den risiko, at man nemt kommer til at spise for meget. Det kommer for de fleste helt af sig selv, når de følger de principper, jeg lærer mine kunder i mit forløb “40 Dages Forvandling”. Hvordan tænker du måske? Det sker af sig selv, fordi du begynder at få det rigtige brændstof fyldt på, og derved får du adgang til din egen reservetank (fedtdepoterne). Og så vil du føle dig mæt og tilfredsstillet i flere timer, end du er vant til. Når du føler dig rigtig mæt af din mad, har du ikke brug for snacks mellem måltiderne.

Der bliver med andre ord igangsat nogle rigtig gode spiraler, når man først får pillet ved kosten, og på sigt vil det betyde en højere insulinfølsomhed, lavere vægt mere energi og livsglæde samt færre gener i din krop.

Det er win win (win), og det kan vi lide.

Er det her noget, du gerne vil have hjælp til at komme til livs? Har du brug for støtte, viden og rådgivning, så du ved præcist, hvordan du spiser dig væk fra en potentiel insulinresistens? Så tilmeld dig mit forløb, hvor du taber dig (mindst) 7 kg på 40 dage lige her. Her vil du lære, hvad den rigtige kost er for netop dig, så du kan få balance i kroppen og en højere insulinfølsomhed. Du vil mærke forskellen på din egen krop, hvor du vil opleve større velvære, højere selvtillid og selvfølgelig en lavere vægt.