Lenette Bjerregaard

Lenette Bjerregaard

54 år, pensionist, Haderup ved Karup, tabt 20 kilo

“Jeg har fået et helt nyt liv!”

Overvægt, dårlig søvn, migræne, smerter i led og muskler. Lenette Bjerregaard har i mange år kæmpet med generne fra fibromyalgi og diabetes T1 – og med et spejlbillede, hun ikke brød sig om. Men mødet med Luuna Sommer ændrede hendes liv.

Lenette Bjerregaard har haft ondt i kroppen og døjet med livsstilssygdomme det meste af sit liv. Som 12-årig udviklede hun fibromyalgi, og som 18-årig fik hun konstateret diabetes. Med det fulgte en svingende vægt og et spejlbillede, som gjorde hende trist. Endnu værre blev det, da overgangsalderen ramte.

”Sidst i 40’erne gik det helt galt. Alt på mig blev større. Jeg var ked af min dobbelthage, min store bagdel og det bildæk, der hang ud over min buksekant. Det var slet ikke sjovt at føle, at jeg skulle gå og skjule min krop hele tiden. Jeg var jo flov,” fortæller Lenette.

Dertil kom, at Lenettes krop var mærket af den fibromyalgi, som havde været hendes følgesvend siden barndommen, og som betød, at hun sov dårligt – sjældent mere end et par timer ad gangen. Hun følte sig træt, energiforladt, havde migræne og ondt i store dele af kroppen.

”Jeg har prøvet alt. Binyrebarkindsprøjtninger, varmtvandsbassin, fysioterapi, healing, medicin. Alt. Men intet hjalp,” siger Lenette.

Corona gav det lille ekstra skub
På grund af de mange mislykkede forsøg på at tabe sig og komme smerterne til livs, havde Lenette besluttet sig for at prøve at slutte fred med sin krop. Men en verdensomspændende epidemi gav hende alligevel mod på at give det et forsøg mere.

”Man hørte så meget om, at særligt overvægtige kunne få et barskt coronaforløb, og det turde jeg simpelthen ikke at risikere. Så det blev mit skub til at prøve TFA-metoden,” fortæller Lenette.

Hun læste om Luuna Sommers metode og følte straks, at det var den rigtige vej at gå.
”Luunas metode går på, at overvægt og de medfølgende gener blandt andet skyldes ubalance i kroppen pga. insulin resistens, og det gav så god mening for mig. Så jeg havde fra start tillid til, at TFA-metoden kunne gøre noget godt for mig,” siger Lenette

Og det kunne den. Lenette tabte 7 kilo på de første 40 dage. I dag to år senere er hun næsten 20 kilo lettere, end da hun begyndte forløbet.

Det har dog også krævet tålmodighed at tabe sig.

”Jeg har i gennemsnit tabt et kilo om måneden og er gået otte buksestørrelser ned – men vægten har også stået stille i perioder. Så til tider har jeg været lidt utålmodig og frustreret over, at det ikke gik stærkere. Men når jeg ser på mit samlede vægttab, er jeg nu rigtig godt tilfreds,” smiler Lenette.

Mindre insulin og mindre medicin
Et er, hvad vægten viser. Noget andet er de livsstilssygdomme og gener, som Lenette døjede med. Hvordan er det gået med dem?

”Jeg har fået et helt nyt liv! Jeg har reduceret mit insulinforbrug mod diabetes T1 til en tredjedel, fået halveret min blodtryksmedicin, og min migræne er forsvundet. Smerterne i mine muskler og led er blevet meget mindre, jeg sover godt om natten og har fået langt mere energi. Det har alt sammen givet mig en langt større livsglæde!” fortæller en glad Lenette.

Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.

Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.