Forstå din biokemi og hvorfor, du ikke taber dig (så let)

Luk munden og let rumpetten. Det har du måske hørt før. At spise mindre og bevæge sig mere er en af de største myter, når det kommer til vægttab. Og man kommer let til at føle sig forkert, når man kan mærke, at det ikke fungerer. Men tænk, hvis det ikke er vejen for dig?

Hvad mange ikke ved er, at vores biokemi (de kemiske processer i vores kroppe), der blandt andet omfatter kroppens forbrændingsprocesser, spiller en kæmpe rolle, når det kommer til vores vægt. Og det gælder både vores nuværende vægt og i forhold til et ønsket vægttab. For vores biokemi kan nemlig stå i vejen for et vægttab, hvis den er i ubalance.

Netop derfor har jeg valgt at dele denne artikel med dig. For jeg vil så gerne give dig et bedre indblik i, hvordan biokemi og vægt (eller problemer med vægttab) hænger sammen.

I denne artikel svarer jeg på:

Når du har læst artiklen, vil du forstå, hvorfor du har så svært ved at smide de overflødige kilo. Du ved også, hvad du skal gøre for ikke kun at tabe kiloene – men også få ny livsglæde og mere energi.

Men først skal vi se nærmere på, hvad biokemi er for en størrelse, så lad os bare springe ud i det.

Hvad er biokemi, og hvad kan ubalance i biokemien betyde for din krop?

Det her er ikke en lang og fordybende artikel om biokemi, hvordan det fungerer og en opremsning af, hvordan vitaminer og mineraler påvirker den. Jeg går selvfølgelig i dybden med det, der er relevant for dig, hvis du lige nu står foran beslutningen om et vægttab… og måske med mislykkede forsøg i bagagen. Her vil jeg ganske kort fortælle dig, hvad biokemi er, og hvordan det hænger sammen med et vægttab. Min erfaring siger mig, at det er lige præcis den viden, du har brug for. For det kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor dit vægttab i høj grad afhænger af din krops biokemi.

Biokemi er helt overordnet set læren om kemiske processer i levende organismer. Det vil sige dig og mig. Og biokemien styres blandt andet af det, vi spiser og af vores gener, men er også påvirket af vores generelle livsstil, tanker og følelser.

Når der er ubalance i din biokemi, vil du have svært ved at tabe de ekstra kilo på sidebenene. Og hvis du endelig lykkes med at tabe dig, vil hurtigt tage de tabte kilo på igen, hvis du har ubalance i din biokemi. Og måske endda flere kilo end du havde før. Kender du allerede til det fra dine slankekure?

Biokemi slankekur

Ubalance i din biokemi kan blandt andet skyldes glykæmisk stress.

Det er måske et begreb, du ikke har hørt før, og det er ret almindeligt. Før jeg startede min store research for et par år siden, havde jeg heller ikke selv hørt om det, hvilket er utroligt, når man finder ud af, hvor almindeligt det er. Du kan tænke på glykæmisk stress som rust i systemet.

Når man har et højt blodsukkerniveau, så vil kroppen producere mere insulin, og man kan ende med et (for) højt insulinniveau efter måltiderne. Det sker fordi insulinen hjælper med at omsætte blodsukkeret til energi. Problemet er bare, at hvis man indtager for meget sukker eller for mange kulhydrater over tid, så får man aldrig brug for dette energilager. Og så tager man på. Derfor skal der være styr på blodsukkeret og insulinen.

Hvis man i mange år har indtaget for meget sukker, kan det ende med, at man får insulinresistens.

Det betyder, at ens celler bliver ufølsomme overfor insulin, fordi muskel- , fedt- og leverceller ikke længere kan tage imod den insulin, som kroppen producerer. Derfor bliver insulinen ikke brugt ordentligt. Når insulinniveauet er for højt, blokerer det for fedtforbrændingen. Resultatet er, at kroppen ikke kan anvende lagret fedt som energi. I min bog “Slank For Altid” kan du læse meget mere om dette, og også læse om nogle af de kendte symptomer på glykæmisk stress, højt insulinniveau og insulinresistens.

Jeg ved, at det kan virke en smule demotiverende. Men der er en god nyhed i alt det her. Du kan gøre noget ved det. For du skal ikke bare affinde dig med, at det er sådan, det er. Det er muligt at forbedre og styrke blodsukker-insulin-mekanismen, så man kan forbrænde sine fedtdepoter, og når man først har adgang til de depoter, kan man begynde at tabe sig. Man får en mere fleksibel metabolisme, altså forbrænding, igen.

Hvorfor ubalancer i din biokemi kan stå i vejen for dit vægttab

Prøv at forestille dig, at din krop er en avanceret fabrik. Der er en masse forskellige ting, der skal spille sammen, for at det hele fungerer, og der kommer det ønskede produkt ud i den anden ende (for eksempel en bil). Der er samlebånd, medarbejdere, et udsugningsanlæg og maskinerne, der skal være velsmurte og endelig råvarerne. Selv små afvigelser i de enkelte dele vil påvirke slutresultatet. Det er præcis det samme med din krop: Hvis du ikke har det rigtige brændstof på tanken, så kan det skabe ubalancer, og så vil din krop ikke fungere optimalt. Det kan vise sig på vægten og eventuelt også ved andre symptomer og ultimativt livskvaliteten.

Når der er ubalance i din biokemi, svarer det til, at du får det forkerte brændstof på tanken, og det kan din krop mærke. Den reagerer ved, at ville have mere mad, men ikke bare hvilken som helst slags mad, nej den vil have mad, der hurtigt giver dig et skud energi for at overleve. Mad, der desværre ikke nærer din krop, og i stedet er med til at skubbe yderligere til ubalancerne.

Jeg kalder den slags mad for dellemad. Det er kulhydrater, der består af tomme kalorier, og de har ingen næringsmæssig værdi for kroppen. Når man spiser dellemad, stiger niveauet af det blodsukkerregulerende hormon insulin i blodet, og i stedet for at blive mæt, skriger kroppen på mere. Kroppen skriger på mere, fordi insulin får blodsukkeret til at falde, og du vil derfor have brug for mere energi (hurtige kulhydrater som slik, kager og brød) til at få det op igen.

Vægttab og Biokemi

Du slipper for både den søde tand og sult, når din biokemi er i balance

For manges vedkommende forsvinder den søde tand allerede efter en dag eller to, når de begynder at spise efter mine principper, som jeg fortæller om i min nye bog “Slank For Altid”. Det gør de, fordi kroppen kommer i balance og derfor ikke længere skriger efter de tomme kalorier og hurtige kulhydrater, som frigiver mere insulin i blodet. Og netop det, at du mister sukkertrangen, kan gøre en kæmpe forskel, når du forsøger at smide de overflødige kilo. For selvbebrejdelserne stopper, når din søde tand ikke længere lokker dig 24/7, og så skal du ikke læne dig op ad viljestyrken hele tiden (som normalt bliver nedslidt efter mange mislykkede kure).

Sulten forsvinder også, når du får balance i din biokemi. På trods af at du får mindre at spise, forsvinder sulten, og det lyder paradoksalt, men det er fordi, at du begynder at få det rigtige at spise. Du putter altså den rigtige benzin i motoren, og det reagerer kroppen hurtigt på. Kroppen får den rigtige næring, når du begynder at spise cellemad i stedet for dellemad, og du vil opleve at det sorte hul, hvor du bare kan blive ved og ved med at spise, simpelthen forsvinder. Du vil føle dig tilfredsstillet af din mad, simpelthen fordi din biokemi kommer i balance.

“Kroppen får den rigtige næring, når du begynder at spise cellemad i stedet for dellemad.”

Desuden bliver forbrændingen skruet op, og kroppen bliver mere fleksibel. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg ikke længere selv oplever de store udsving på vægten, som jeg plejede, dengang jeg var på diverse slankekure. En weekends udskejelser på madfronten kunne nemt betyde 2-3 kilo oveni vægten, men det gør det ikke længere. Det giver en kæmpestor frihed, når mad ikke længere fylder i tankerne, og man kan begynde at leve livet.

Misforståelser og myter omkring vægttab

Der er mange myter, når det kommer til kost og vægttab. Man kan næsten ikke åbne et dameblad, uden der er en ny kur, et råd eller nogle gode tips til, hvordan du kommer i dit livs form og bliver klar til at hoppe i bikinien til sommer.

Og jeg forstår virkelig godt, at det er let at blive forvirret og hoppe fra princip til princip for så at høre om en ny “sandhed”. Jeg vil gerne hjælpe, så lad os springe ud i nogle af de mest kendte misforståelser og myter og forklare, hvorfor de ikke hjælper dig med at tabe dig og holde kiloene væk.

Myte 1: Alle kalorier er ens

Det er bare ikke rigtigt. Du kan spise 1200 kalorier, men du taber dig ikke ét gram, hvis det er de forkerte kalorier, du spiser. Du kan spise kalorier, der nærer dine celler, eller du kan spise tomme kalorier. Det er det, jeg kalder for cellemad vs. dellemad, og det er rigtig vigtigt, at den mad, du får, har den rigtige sammensætning, for at din krop kommer i balance.

Myte 2: Spis mange små måltider i løbet af dagen

Der er mange fortalere for, at man spiser mange små måltider i løbet af dagen, frem for et par større måltider. Det der sker er, at vi nemt kommer til at spise for meget, når vi går og spiser igennem hele dagen. Og når vi spiser så mange timer i løbet af dagen, får kroppen ikke tid til at reparere og rydde op. Og sidst men ikke mindst: Det går ud over vores biokemi, fordi du hele tiden har mad i maven, og derfor kører blodsukkeret og insulinen hele tiden op og ned.

Myte 3: Undgå mad med højt fedtindhold

For 40 år siden blev madpyramiden ændret, og det var på grund af fedtforskrækkelsen. Vi fik at vide, at vi skulle undgå fedt eller mad med højt fedtindhold, hvis vi ville tabe os. Men hvad har resultatet været? Der har aldrig været så mange overvægtige mennesker i den vestlige verden, som der er i dag.

Når du kigger på produkterne med lavt fedtindhold, så bliver kalorierne erstattet med kulhydrater eller kunstige sødemidler, hvilket også ødelægger forbrændingen. De kunstige sødemidler har en effekt på din mæthedsfornemmelse, og derfor føler du dig ikke mæt særligt længe.

Kost med rigtigt fedt i både smager bedre og mætter bedre. Fedt er vigtigt i de rigtige mængder, hvilket i øvrigt gælder med alting. Alt er vigtigt i de rigtige mængder.

Myte 4: Proteiner holder dig mæt

Der er utallige kure, hvor du skal indtage store mængder proteiner. Løftet er, at du vil holde dig mæt, når du spiser mange proteiner, herunder meget kød. Men der er flere problemer med disse kure. For det første kan det være svært at indtage så meget protein, som kurene siger, man skal. Hvem kan spise så meget kød i længden? Og det skal jo netop være holdbart i længden, for at det bliver din sidste slankekur nogensinde.

For det andet forstyrrer det dit system, når du spiser for mange proteiner, hvilket gør det svært at tabe sig. Proteiner er vigtige for vores kroppe, men vi har bare brug for meget mindre protein i vores kost, end vi går og tror. Det handler igen om de rigtige mængder af alting i vores kost.

Ser vi på listen ovenover, er det klart, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man skal gøre, når man vil tabe sig. Det er let at blive forvirret med alle de modstridende kostråd og kure, og det er uanset ens køn og alder.

Kroppens biokemi ændrer sig, når du rammer overgangsalderen

Jo længere hen i livet vi kommer, jo sværere bliver det at tabe sig. Og der er også forskel på, om du er mand eller kvinde, fordi vi har forskellige hormonprofiler og kropsbygninger. Kvinders og mænds kroppe er ikke ens. Det betyder, at vi er forskellige når det kommer til at smide de overflødige kilo.

Mænd taber sig generelt hurtigere end kvinder, fordi de har en højere muskelmasse og højere forbrænding end kvinder. Det betyder, at de lettere kan tabe sig, og uden lige så store restriktioner i kalorieindtag som kvinder. Det betyder også, at kvinder er nødt til at begrænse deres kalorieindtag meget mere, for at opnå de samme resultater som mænd.

Når kvinder rammer overgangsalderen, får vi derudover øget modstand fra vores egne kroppe. Vores biokemi bliver mere følsom over for at komme i ubalance på grund af forandringer i østrogen, insulin, leptin og andre hormoner og ikke mindst på grund af stress samt kostvaner.

Vores forsøg på at smide de ekstra kilo vil fejle, hvis ikke vi adresserer de underliggende biokemiske grunde til vægtøgning eller modstand mod at tabe sig.

Og her er insulinresistens en af de helt store syndere.

Jeg har selv prøvet det. Min vægt har kørt op og ned siden jeg var teenager. Og jeg har gennem det meste af mit liv tabt mig på alverdens forskellige slankekure, for bagefter at tage det hele på igen. Og nogle gange flere kilo oveni. Da jeg kom i overgangsalderen, kunne jeg mærke, at vægten ikke rykkede, som den havde gjort, da jeg var yngre.

Og det var der, jeg satte mig ned og for alvor gik i krig med litteraturen. Jeg læste side op og side ned om gode kostråd, vægttab, kostomlægning og så videre. Jeg lærte ikke noget nyt. Men så faldt jeg (ikke bogstaveligt) over Dr. Joseph R. Craft, og så forstod jeg, hvordan tingene hang sammen.

Han har gennem en årrække undersøgt insulinniveauet hos over 14.000 personer. Gennem hans studier fandt han ud af, at mange mennesker har en insulinresistens. Jeg kalder det en skjult insulinresistens, fordi den ikke vil vise sig i de almindelige målinger, man laver. Hans studier gav en god forklaring på nogle af de ting, jeg havde observeret hos mig selv. Og jeg fandt ud af, hvad jeg skulle fokusere på, for at få balance i min biokemi og smide de overflødige kilo.

Du kan læse meget mere om insulinresistens i artiklen her.

Når du først ved præcist, hvordan du skruer op for cellemaden og får din biokemi i balance, vil dit vægttab gå som en leg

Hvad er løsningen så?

Løsningen er, at få styr på din krops biokemi. Så kan du vinke farvel til den søde tand og sulten – og så går det hurtigt. Det handler også om at skrue op for cellemaden og ned for dellemaden, og selvfølgelig skal du også skære ned for kalorieindtaget. Vi skal forbrænde flere kalorier, end vi indtager. Men det er ikke nok KUN at skære ned for kalorierne, uden at sikre, at balancen er i orden. Og det er faktisk en knivskarp balance, er min erfaring. Derfor har du måske ikke haft succes med bare at stoppe med at spise brød, pasta og kartofler.

Nøglen er at få styr på blodsukkeret og få trænet blodsukker- og insulin-mekanismen. Så får du genoprettet balancen i din biokemi, og du vil både se og mærke resultaterne på din krop. I min bog “Slank for altid” giver jeg dig en forståelse af, hvordan balance i din krops biokemi kan få dig til at vinke farvel til de ekstra kilo for altid.

Når du ændrer kostens sammensætning, ændrer kemien i kroppen sig øjeblikkeligt, og sulten samt lysten til søde ting forsvinder på en dag eller to.

Det lyder vildt, men det er sådan, det er. Det har jeg både selv oplevet, og jeg har hørt det fra mine mange deltagere på “40 dages forvandling”.

Slåskampen med dig selv stopper, og så slipper du for selvbebrejdelserne og følelsen af, at der er noget galt med dig, for det er der ikke. Du har bare manglet den rigtige viden. Indtil nu. Du vil se at vægten hurtigt går nedad. Du vil blive glad for dit eget spejlbillede og få masser af energi. Og det gør det nemt for dig at holde fast i dine nye vaner. Ja, du kan slet ikke lade være. Du vil opleve en ny selvkærlighed, det gjorde jeg også selv.

Det varige vægttab handler i bund og grund bare om at adressere de underliggende ubalancer, der er i din krop. Det vil sige, det du spiser, i forhold til det din krop kan håndtere.

Læs mere og bestil bogen “Slank for altid” her.

GAVE TIL DIG:
Hør onlineforedraget om, hvordan du  bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Én gang for alle.

På bare 60 minutter lærer du, hvordan du slipper for slankekure, der gør dig træt, sur og sulten – og hvordan du endelig bliver slank, sund, glad og fuld af energi. Det koster dig ikke en krone.