Kit Thorsen

Kit Thorsen

51 år, buschauffør, Holstebro, tabt 31 kilo

“Fællesskabet er guld værd”

31 kilo. Så meget lykkedes det Kit Thorsen at tabe med Luuna Sommers metode. Opbakningen fra Luuna, fællesskabet i TFA-gruppen og omgivelserne har ifølge Kit været helt afgørende for det flotte resultat. 

Kit Thorsen har kæmpet med vægten hele sit liv. Hun har været på adskillige slankekure, men er altid endt med at opgive og falde tilbage i de gamle rutiner igen. Med Luuna Sommers metode gik det heldigvis anderledes.

”Da jeg startede på forløbet, vejede jeg 113 kilo. Så meget havde jeg aldrig vejet før. Nu var grænsen nået, og der måtte ske noget. Så da jeg læste om Luuna på nettet og ovenikøbet kunne forstå, at man ikke måtte motionere de første 40 dage, man følger forløbet, var jeg solgt,” griner Kit.

Fagre nye verden
For Kit var det en ny verden, der åbnede sig, da hun trådte ind i Luunas univers. En verden af ligesindede, der delte et fælles ønske om at tabe sig. Og det var afgørende for Kit.

”Fællesskabet er guld værd. Tanken om at være alene om det, kunne jeg slet ikke overskue, så jeg har brugt Facebookgruppen rigtig meget og gør det også i dag. Her inspirerer vi hinanden, vi hiver hinanden op, ligesom vi kan stille spørgsmål og få svar. Det er genialt,” siger Kit.

Kit Thorsens forvandling

På et halvt år lykkedes det Kit at tabe hele 31 kilo, så hendes vægt røg ned på 82 kilo. Hun holdt vægten i et år, inden nogle af de gamle vaner sneg sig tilbage, og 10 kilo kom på igen. Kit føler sig dog nu klar til at lægge de dårlige vaner på hylden endnu engang og igen spise, som Luuna har anbefalet.

”Det er nemt nu, hvor jeg kender metoden og ved, hvordan jeg skal gribe det an. Så jeg er motiveret for at komme i gang. Også fordi det bare gør hverdagen nemmere ikke at veje så meget. Jeg er spejderleder, og det er rart at turde hoppe ned i en kano uden at være bange for, at den synker. Så enkelt kan det siges.”

Ros fra omgivelserne
Selv om Kit har taget nogle kilo på igen, kan hun langt mere i dag, end hun kunne inden forløbet hos Luuna.

”Jeg kan fx gå lange ture uden problemer, og jeg kan lege med mit barnebarn på gulvet. Det betyder utroligt meget. Og så har jeg fået større selvtillid. Ikke mindst fordi mine omgivelser er vildt imponerede over effekten af min indsats. Det kan man da kun blive glad over,” siger Kit.

Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.

Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.