Nanna Ørberg

Nanna Ørberg

69 år. Startvægt: 100 kilo. Vægttab på 40 dage: 10,4 kilo. Mål: at veje ca. 70 kilo igen.

“Selvomsorg er noget helt nyt for mig”

”Jeg følte mig som en gammel kone, der ikke orkede noget som helst. Nu kan jeg gå op i Rundetårn uden at få åndenød. – Livet åbner sig for mig igen.”

Nanna Ørberg fylder snart 70 og er godt i gang med et vægttab på 30 kilo.

”Mor, du plejer da ikke at rende sådan rundt. Du plejer mest at sidde i en stol.” Sådan sagde Nannas voksne søn til hende forleden.

Han har ret, siger hun og griner lidt af kommentaren. Nanna startede på sin nye livsstil for omkring to måneder siden og føler sig allerede som en lettere, gladere og sundere mor og farmor. Hun har fået markant mere overskud til at rejse sig fra sin stol, gå ture på stranden og være sammen med sine børn og børnebørn.

Som en gammel kone

”Jeg har kæmpet med vægten, siden jeg fik mit sidste barn i 1987. For fire år siden døde min mand. Efter det lod jeg bare stå til. Jeg var i krise og kom op på 100 kilo igen. Jeg var trist, havde ondt i hele kroppen og kunne ikke rejse mig fra en stol, uden at det smertede, og jeg følte mig som en meget gammel kone, der ikke orkede noget som helst.”

Luuna er dygtig


Luunas annonce dukkede op på Facebook, og det vækkede noget i Nanna.

“Jeg så en video med Luuna, blev nysgerrig og ringede hende op. Kort efter samtalen gik jeg ellers bare i gang. Forløbet på 40 dage gik så fint. Maden er nem at tilberede og gå til. Det er virkelig godt, og det har været en fantastisk rejse at begive sig ud på. Jeg er så taknemmelig for Luunas støtte og vejledning, og jeg må sige, at hun har noget at have det i. Hun er dygtig.”

Godt at jeg ikke skulle motionere


For Nanna var det motiverende og en decideret lettelse, at 40 dage er uden store mængder motion eller træning.

“Det var godt, at jeg ikke behøvede at motionere, for det gjorde så ondt i hele min krop, og jeg havde det virkelig dårligt fysisk. Heldigvis har jeg et lyst sind. Nu, hvor jeg har tabt over 10 kilo, får jeg lyst til at røre mig. Jeg bevæger mig meget mere frit, fordi jeg føler mig lettere. Det gør ikke ondt alle vegne, når jeg går. Jeg begynder at tage mere fat. Jeg kan finde på at rokere rundt på tingene i mit hjem, og jeg mærker igen glæden ved at støvsuge og gøre rent. Det var nærmest uoverskueligt for kort tid siden. Min astma er helt væk! Jeg har lige været på tur op i Rundetårn med mine børnebørn, hvor jeg gik hele vejen op uden at få åndenød. Jeg er så glad og kan næsten ikke få armene ned.”

Lærer selvomsorg

Nanna og mange af hendes jævnaldrende kvinder er vokset op under en norm om, at de bør prioritere at give omsorg til stort set alle andre end sig selv. Derfor er Luunas opfordringer til selvkærlighed og egenomsorg med til at gøre forløbet livsforandrende.

“Jeg er opdraget til overhovedet ikke at tænke på mig selv. For mig er det noget nyt, at jeg skal tænke på mig selv og drage omsorg for min krop og mit sind. Nu begynder det virkelig at give mening at give min krop sund og nærende cellemad. For livet er en gave, som jeg skal passe godt på. Det gør jeg ikke ved at negligere min krop. Det er en god og brugbar opdagelse for mig nu, hvor den har været sekundær hele mit liv. Jeg er stadigvæk lidt genert overfor at bruge Luunas meditationer, som hører med forløbet. Snart er jeg klar til også at prøve det, og jeg glæder mig til at tage endnu 40 dage – jeg skal nok nå mit mål.”

Aktiv og nysgerrig

I det hele taget er Nannas lyst til at tage initiativ forandret:

“Det er nyt for mig at tage initiativ til noget kulturelt. På min opfordring cyklede min voksne søn og jeg for nylig ind til Rundetårn for at se en udstilling med gobelinger. Vi vandrede ubesværet op i toppen og så den flotte udsigt. I stedet for at gå ud at spise frokost, tog jeg salat, æg, rejser, olie, citron og salt med til os, som vi spiste i Kongens Have. Min søn var himmelhenrykt og glad på mine vegne. Det var sådan en god tur, som gav mig endnu mere lyst til at være aktiv og nysgerrig. Gøre noget. For resten cyklede jeg også hen og var med til at sætte min søns båd i vandet ved sejlklubben. De ting gør mig stolt og glad.”

Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.

Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.