Lisbeth

Lisbeth

65 år. Vægttab på 40 dage: 10 kilo, Målet er at tabe 40 kilo.

Lisbeth tog en dyb og livsforandrende beslutning.

Som tidligere sygeplejerske har Lisbeth mødt mange af dem. De ældre kvinder, som lever et stærkt begrænset liv på grund af svær overvægt. Sådan vil hun ikke ende. Den urokkelige beslutning har hun taget ved at arbejde med sin motivation på 40 dages forvandling.

Rygestop gav vægtøgning


Da Lisbeth var i 30´erne holdt hun op med at ryge. Det blev starten på mange års op- og nedture på vægten.

”Jeg erstattede cigaretterne med søde sager og tog voldsomt på. 25 kilo på et år. Det var dumt. Jeg udviklede en stærk sukkerafhængighed og har formået at komme ned i vægt, men kunne ikke holde vægttabet.”

Jeg lod stå til


Udfordret af mange års dårlige vaner, overvægt, trætte, stive ben og nye knæ på grund af slidgigt, havde Lisbeth det alligevel godt. Hun var faktisk helt færdig med at gå på nogen form for kur, da hun af nysgerrighed deltog i et af Luunas webinarer.

“Jeg orkede ikke flere kure og lod stå til omkring vægten. Men på webinaret sagde Luuna mange gode ting, som var fagligt velfunderede og underbygget med forskning. Det fik håbet til at spire – måske kunne det også virke for mig. Jeg har en baggrund i sundhedsvæsenet og blev tændt på netop denne livsstilsændring, fordi faglighed virkede til at være i fokus, og det er altafgørende for mig.”

Ved at falde ned af stolen

“Luunas coachende tilgang under en telefonsamtale fik mig overbevist. Jeg tog en snak med min mand, som var ved at besvime, da han hørte prisen. Ja, det er mange penge på én gang, når du skal tage beslutningen og stadigvæk ikke helt ved, om det virker. Men når jeg tænker på, hvad jeg reelt har fået ud af det, synes jeg ikke, at det er for dyrt.”

Sukkertrang forsvandt – et mirakel


Tre dage efter webinaret gik Lisbeth i gang med 40 dage. Hun var nervøs for, om hun kunne gennemføre. Lå vågen med tankemylder og uro. Men de første ahaoplevelser og ro med beslutningen meldte sig, da hun i løbet af det første døgn mistede trangen til sukker.

“Det hårdt i starten, hvor jeg var træt og skulle lære rutinerne at kende. Men sukkertrangen var væk. Det i sig selv var et mindre mirakel og den vigtigste forskel i forhold til de andre kostomlægninger, som jeg har prøvet. Jeg blev hurtigt overbevist om, at det var det rigtige. Jeg begyndte også at kommentere og heppe på de andre i forummet på Facebook. Det betyder meget, at man får anerkendelse og at Luuna er så tilgængelig og synlig, som hun er.”

Minus 10 kilo på 40 dage


40 dage gik godt uden de store hurdler. Der var kun en enkelt dag eller to, hvor det føltes surt, fortæller Lisbeth. Hun fik det resultat, som hun havde ønsket sig – og mere til:

“Jeg håbede på at tabe de 7 kilo, som programmet lover, men jeg tabte 10! Den sidste uge af forløbet var jeg endda på ferie på La Palma, hvor jeg spiste så meget som muligt efter principperne. Det var med en fantastisk buffet med masser af grønt, frugt, fisk og kød, så jeg kunne holde kostplanen nogenlunde. Fik da også en is og et glas sangria. Jeg valgte at faste på hjemturen. Da jeg kom hjem, havde jeg tabt 1,5 kilo, hvilket er helt uhørt for mig under en ferie. Det med at faste eller springe et måltid over kan jeg i øvrigt godt finde på, hvis vi har deltaget i noget selskabeligt, eller jeg ikke har fulgt kostplanen. Det er et godt redskab fra 40 dage, som jeg har taget til mig.”

Meget mere end vægttab


Med til forløbet hører en række øvelser, der motiverer og hjælper deltagerne med at sætte den rigtige kurs. Lisbeth bruger det som sin indre GPS og har formuleret et klingende klart svar på hvorfor, hun vil tabe sig.

“I mit arbejdsliv har jeg set mange ældre kvinder med handicap på grund af deres overvægt. Der vil jeg ikke ende. Jeg er 65 og en ældre dame, der bliver endnu ældre. Jeg skal ikke være en ældre dame, som ikke kan gå på sine ben og som er afhængig af hjælp på grund af overvægt. Den beslutning er taget gennem det mentale arbejde på forløbet, og den er med til at holde mig på sporet. Jeg fortæller andre om den. Det er en stærk drivkraft, som føles dyb og rigtig.”

I dag er det knap 5 måneder siden, Lisbeth havde sin første dag på 40 dage. 21 kilo lettere, gladere, smidigere og mere mobil, bevarer hun motivationen.

“Jeg skal nok nå mit mål.”

Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.

Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.