Lorraine

Lorraine

60 år. Har tabt sig 25 kilo.

“Min selvopfattelse passer nu med mit udseende.”

Det er over et år siden, at Lorraine klikkede ”køb 40 dages forvandling.” Hun har tabt 25 kilo og har nået sit mål. – Men forvandlingen fortsætter stille og roligt.

Jeg er 60 år, og jeg har altid været overvægtig. For 20 år siden tabte jeg 32 kilo, og den vægt holdt jeg gennem nogle år. Da min mor døde, skete der en hel masse. Jeg begyndte at drikke lidt for meget og tog på igen, fortæller Lorraine og uddyber:

Jeg er ædru alkoholiker gennem snart 14 år, og jeg har desuden et afhængighedsforhold til sukker og hurtige kulhydrater. Efter en alvorlig sygdom og to nye hofter indenfor fem måneder, begyndte at vende tilbage til mig selv og livet. Jeg så jeg mig i øjnene og spurgte: – Er det sådan her, jeg vil leve? Vil jeg veje 100 kilo?

De to muligheder

Lorraine tænkte, at hun enten ville finde fred med sin vægt eller tabe sig. En dag faldt hun over Luunas forløb på Facebook. Hun havde lidt penge på kontoen og besluttede sig for at gøre det. Alternativet var, siger hun, at bruge beløbet på en psykolog for at lære at leve med overvægten.

“Jeg trykkede køb og tænkte så fuck, hvad har jeg dog gjort. Men jeg blev glad, da jeg så forløbet. Det kombinerede nogle ting, som jeg havde tænkt og læst, bl.a. periodisk faste og fokus på lavglykæmisk kost. Jeg var jo godt klar over, at mit indtag af kulhydrat skulle styres.”

Gode rutiner efter et par uger

Lorraine havde det hårdt i starten af programmet, husker hun. Men så lysnede det, hun fik ro i kroppen. Hverdagen med kostændringerne blev lettere. Det samme gjorde hun.

”Jeg går all in, når jeg gør noget, og jeg havde jo betalt. Jeg er også lydig. Når damen siger, at det er sådan, jeg skal gøre, så gør jeg det. Programmet virkede. Det hele blev nemmere, fordi jeg fik nogle gode rutiner.

Jeg har lyst til pizza

Da de 40 dage var overstået med et vægttab på godt syv kilo, fortsatte Lorraine med at tabe sig ved at holde fast i de nye vaner. Hun havde købt Livsvarig Forvandling, der er et forløb på seks måneder, og det hjalp hende videre. Først skulle hun dog lige nyde en pizza, fortæller hun og griner ved tanken.

“Dag 41 går jeg i panik. Jeg er færdig med 40 dage, så hvad skal jeg nu spise? Hvad har jeg egentlig lyst til at spise? Jeg kunne ikke finde ud af det, så jeg fastede hele dagen og tog en pizza med hjem til aften. Her lavede jeg en stor skål salat, delte pizzaen med min mand og havde faktisk tabt mig næste morgen. Efterfølgende har jeg brugt Facebook-gruppen og retningslinjerne fra Luuna til at tabe mig næsten 25 kilo i alt.

Jeg nåede min ønskevægt på 75 kilo for tre måneder siden. Siden blev det sommerferie, hvor jeg tog lidt på. Nu har jeg sat et nyt mål: Jeg vil veje 72 kilo.”

Lorraine starter forfra med 40 dage for at komme af med sommerkiloene. Hun bruger i øvrigt principperne både til at holde vægten og til at komme yderligere ned i vægt. Desuden er hun meget bevidst om at værne om den ro, som hun oplever i krop og sind.

“Når der er kage, boller og frugt på arbejdet, som der var i dag, rører jeg det ikke. Jeg er afholdende, selv om mine følelser en dag stritter i alle retninger, og det normalt får mig til at spise sukker.

Jeg har fået følelsen af, at jeg er god nok, for kosten er blevet et redskab til at passe på mig selv. Sammen med mine erfaringer og indsigter fra Anonyme Alkoholikere virker det for mig. ”It works if you work it”, og ”work it – you´r worth it”, siger man dér. Sådan oplever jeg det også med ToFeelAmazing.”

Sender fedt-soldaterne hjem

Til at visualisere vægttab bruger Lorraine et billede af soldater, der skal hjem fra en hård krig.

“Jeg har det godt med min krop. Jeg elsker min krop, det gjorde jeg også før, men efter vægttabet passer min selvopfattelse i højere grad med mit udseende. Min krop har passet på mig gennem drama, skilsmisse og dødsfald, forklarer hun og konkretiserer sin visualisering:

Jeg har et indre billede, hvor jeg fortæller min krop, at jeg elsker den. Du har kæmpet voldsomme slag sammen med mig, siger jeg til den. Nu er de slag forbi, og vi sender de fedtceller hjem, som har beskyttet og forsvaret mig. Det er en lang proces. Jeg forestiller mig fire millioner lejesoldater. De kan jo ikke blive sendt hjem på én gang, men de må gerne forlade mig i et fornuftigt tempo.”

Nyt mål er realistisk

Efterhånden er der kun få lejesoldater tilbage i Lorraines krop. Men der skal som sagt lidt af efter ferien, og det nye mål om at veje 72 kilo er indenfor rækkevidde. 

“Det er en kæmpe lettelse, at jeg ikke skal gætte mig til, hvad jeg skal gøre for at tabe mig og spekulere på, om det nu er det rigtige, jeg gør og spiser. – Eller om jeg skal prøve noget andet. Jeg har erfaring med et program, der virker. Jeg kan mærke kilomæssigt og mentalt, at jeg kommer i balance. Jeg ved også, at jeg kan opretholde en sindsro og en fysisk ro og at jeg har styr på min craving efter kulhydrater.”

Lorraines forvandling

For Lorraine har vægttabet og læring fra det seneste år givet et nyt perspektiv.

“Det giver mig håb om, at jeg kan leve sådan her resten af mit liv. Pludselig er det ikke uoverskueligt for mig med ferier, højtider og fester, hvor jeg tidligere tog på og gav op. Jeg kan nemt komme tilbage til en livsstil, der virker for mig.”

Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.

Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.