Karina Tinggaard
48 år. Har tabt 18,5 kg på 4 måneder.
“Mit vægttab går SÅ nemt”
Karina Tinggaard har indtil videre tabt sig 18,5 kilo på fire måneder trods PCO og insulinresistens. Hun tvivler ikke på, at hun når i mål og vil være i stand til at holde vægten fremadrettet. Denne gang har hun nemlig en plan, der virker.
“Da jeg var 18 år, flyttede jeg sammen med min kæreste. Han var meget glad for mad, men jeg kunne ikke lave andet end en lørdagskylling i ovnen. Så jeg købte en kogebog og begyndte at kokkerere efter den. Problemet var bare, at opskrifterne var beregnet til fire, og jeg kunne ikke finde ud af at skalere ned. Jeg lavede mad til fire, og vi spiste op. Jeg stoppede også med at dyrke sport, som jeg hidtil havde gjort. Efter et halvt år fik jeg en badevægt af min svigermor. Det viste sig, at jeg havde taget ti kilo på.”
Sådan begynder Karinas livslange, seje kamp mod vægten. Da hun er midt i 20 ́erne har hun taget 40 kilo på. Forholdet til kæresten slutter, og hun taber sig 20 kilo med en kostomlægning, 1990 ́er stil. Dengang spiste hun ”light” udgaven af alting og var efter eget udsagn hele tiden sulten.
Jeg var desperat.
”Her møder jeg min nuværende mand. Vægten går op og ned, vi bliver gift, jeg får to børn. Siden 2005 har jeg været på en eller anden form for kur, men det lykkes aldrig rigtigt, fordi jeg er sulten og ”falder i”. Jeg snackede i smug, jeg kørte forbi McDonald ́s på vejen hjem fra arbejde og gemte emballagen i containeren under noget andet skrald. Jeg var så flov, at jeg ikke engang kunne fortælle min mand, hvad jeg vejede. Da jeg endelig fortalte ham det, græd jeg.”
En del af forklaringen på Karinas kroniske sultfølelse er, at hun lider af PCO*. Diagnosen får hun allerede som 20-årig. I 2006 bliver hun syg af stress over flere omgange, og i 2013 ændrer hele familien livsstil. Karina stopper med at arbejde, og de flytter på landet på en bondegård, hvor hun i dag står for den daglige pasning af gårdens dyr – og sig selv.
”Jeg har været så desperat for at tabe mig, at jeg har undersøgt ulovlige slankepiller fra udlandet (jeg var totalt ligeglad med bivirkningerne) og mulighed for gastric bypass. Jeg har ALLE slankebøger, der findes, og jeg har prøvet alt fra diætist til diverse forløb og slankehold med vejninger. Alt. Det virker bare ikke.”
“Det virker nok heller ikke”
I starten af 2020 støder Karina på Luuna og ToFeelAmazing. Hun tager en snak med Luuna, og i første omgang tænker Karina, at her er endnu et tilbud, der ikke virker. Alligevel vælger hun at investere i det lange forløb. Det kommer til at ændre hendes tilgang til vægttab og mad fuldstændigt.
”Den første uge tabte jeg mig 5,4 kilo, og det var ekstremt motiverende. For første gang på en kur føler jeg mig ikke sulten, og for første gang formår jeg at overholde en diæt. For sådan én som mig, der elsker manualer, er strukturen i kostplanerne afgørende for min succes. Her ved jeg nøjagtigt, hvad jeg må spise, hvor meget jeg må spise, hvornår jeg skal spise, og hvornår jeg ikke skal spise. Derfor kan jeg meget nemt styre det her.”
Kostplanerne og gruppen på Facebook med mange andre deltagere på forløbet, er
Karinas vigtigste redskaber:
”Det føles nærmest som en befrielse, at jeg ikke selv skal tage stilling til mad – for det har Luuna helt styr på. Underligt nok er det det forløb, jeg har prøvet, hvor jeg er blevet fulgt mindst 1:1 i forhold til diætist og lokale slankehold. Men gruppen på Facebook er bare så god og positiv. Her er Luuna med, og hun er meget hurtig til at rette fejloplysninger fra brugerne og kommer løbende med gode input.”
Blodtrykket falder
I samarbejde med sin læge har Karina fundet ud af, at hun har en intolerance overfor både laktose og gluten. Hun har desuden fået målt sit insulin-tal, der er forhøjet, hvilket vidner om insulinresistens. Den viden har gjort hende yderligere bevidst om, hvilke fødevarer, der er gode for hendes krop, og hvilke der er med til at gøre hende oppustet og dårlig tilpas.
”Tidligere var min mave så oppustet, at jeg lignende én der var gravid i niende måned. Med denne kost er det forsvundet, og jeg har heller ikke længere hævede led eller ondt i knæene, som jeg havde før. Noget andet er, at mit blodtryk er faldet markant i forbindelse med kostomlægningen. Jeg fik det dårligt, fordi det faldt, så jeg opsøgte min læge, der var meget overrasket og satte mig ned i dosis af blodtrykssænkende medicin.”
I dag vælger jeg selv
Karina har spist efter Luunas principper i godt fire måneder, og hun bliver ved med at tabe sig stille og roligt. Hun er også stoppet med at drikke cola uden sukker, som hun ellers var storforbruger af, men hun savner hverken cola eller søde sager. Hun har mistet trangen til det.
”I aften skal vi til et arrangement, hvor der bliver grillet. Det er helt fint, for her tager jeg bare noget salat og kød. Det er så mega nemt at justere efter kostplanen. Det samme gælder, når jeg er på restaurant. Jeg er ikke længere tilbageholden med at bede om ændringer eller tilpasninger i den ret, som jeg vælger – det var jeg før. Jeg siger bare, at jeg har noget allergi. De er som regel søde til at imødekomme mine ønsker om at fjerne brødet eller erstatte ris og pasta med salat og grønt.”
Karina oplever bedre søvn og et markant større fysisk og mentalt overskud. De gener, hun havde fra PCO, er reduceret markant. Hun har nu en hverdag med langt færre humørsvingninger, regelmæssig menstruation, mindre sultfølelse og nul sukkertrang. Hun er begyndt at gå længere ture og føler sig tilpas på en ny måde.
”Jeg har allerede tabt mig 18,4 kilo på fire måneder, og jeg er forud for min plan. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at jeg når i mål. Jeg er heller ikke bekymret for, om jeg kan holde vægten, for denne gang har jeg en plan, der virker. Det er Luunas fortjeneste at sætte mig i gang. Det er gruppen på Facebook, der motiverer mig til at fortsætte på en dårlig dag.”
Forleden kommenterede hendes datter på 18, at Karina er blevet en ny mor med et større overskud og en mindre mave.
”Nu render jeg rundt og støvsuger, jeg får passet tingene og dyrene herhjemme, og jeg har fornyet overskud til at lave mad. Og nej. Forløbet er simpelthen ikke dyrt. Jeg har for længst tjent mine penge hjem, fordi vi ikke længere spiser takeaway og kager.”
Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.
Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.