Anne-Mette Gry Nørby
57 år, i flexjob, Jelling, sluppet 11 kilo og 15 cm i taljen
“Det har været easy peasy – også at holde vægten”
Anne-Mette Gry Nørby var med egne ord led og ked af sig selv på grund af den overvægt, hun kæmpede med. En funktionel lidelse og dårlig søvn gennem flere år gjorde ikke hendes liv nemmere. TFA-metoden skulle vise sig at gøre en stor forskel i Anne-Mettes liv.
”Jeg kunne ikke passe mit tøj, jeg var træt, energiforladt og led og ked af mig selv. Det gik mig på psykisk og ramte mit selvværd. Jeg ville bare gerne have mit gamle jeg tilbage.”
Ordene kommer fra Anne-Mette Gry Nørby, som i flere år kæmpede med overvægten. Hun prøvede en masse kure for at komme kiloene til livs, men desværre altid med det resultat, at hun tog de kilo på igen, som hun havde tabt.
”Det var ikke alene vægten, der gik mig på. Jeg sov også dårligt og havde ondt i min krop på grund af den funktionelle lidelse, jeg har. Mine muskler og led føltes stive og tunge. Oveni det har jeg nogle kognitive vanskeligheder, som gør, at jeg ikke tåler ret mange stimuli, før jeg føler mig helt flad,” fortæller Anne-Mette.
’Når de kan, så kan jeg også’
Da Anne-Mette nåede op på 78 kilo, besluttede hun sig for at tage hånd om sagen og tog kontakt til Luuna Sommer, som hun havde læst om på nettet. Og hun kom i gang med den nye livsstil uden de store problemer.
”Jeg har følt, at TFA-metoden har været meget nem at gå til. Jeg skulle lige vænne mig til kun at spise to gange om dagen og drikke en masse vand, men det tog ikke lang tid. Jeg har ikke følt sult, og trangen til søde sager aftog hurtigt,” forklarer Anne-Mette.
Det fællesskab, som Luuna Sommer har bygget op for sine kursister på sin Facebook-side, har Anne-Mette haft god gavn af.
”Jeg har ikke selv skrevet så meget derinde, men jeg er blevet inspireret af andres opskrifter, og det har været rigtig rart at læse om de andres succeser. Det giver blod på tanden – for når de kan, så kan jeg også!” smiler Anne-Mette.
Tydelig effekt
I dag er Anne-Mette 11 kilo lettere og 15 cm smallere i taljen, end da hun begyndte sit forløb hos Luuna Sommer. Og meget er ændret.
”Jeg har igen en almindelig søvn, hvilket i sig selv er helt fantastisk. Den del har stor betydning for min hverdag. Jeg kan også passe alt mit tøj igen, og det føles som om mine ben er blevet lettere. Tidligere havde jeg svært ved at gå op ad trapper eller i kuperet terræn på grund af mine stive og tunge muskler og led – det var lidt som at gå med håndbremsen trukket. I dag har jeg nemmere ved at bevæge mig. Jeg tør endda tænke tanken om at begynde til min store interesse golf igen. Så jeg har fået mit gamle jeg tilbage,” siger Anne-Mette glad.
Er du blevet nysgerrig og vil læse mere om TFA-metoden (ToFeelAmazing), så kan du gøre det lige her.
Du kan også klikke ind og læse flere historier fra de andre skønne deltagere på forløbet på Trustpilot lige her.